Godmorgen til alle!
Ja, i går ville mit indlæg have lydt sådan her:
vidste I, at man udmærket kan få halsbrand af at spise et kg. friske danske jordbær helt alene på en eftermiddag? Endnu en action-packed begivenhedsrig dag i julie a's liv…
I dag vil det lyde:
tegnblødning, tegnblødning, tegnblødning
:-))))))
Gik på toilettet lidt i 6 og havde det tykke slim, jeg har haft i et par dage, men i dag var det lyserødt og der var en lille dråbe frisk blod med også. (lækkert her fra morgenstunden – jeg undskylder…) Jeg var nødt til at kalde på kæresten og vække ham, for jeg ville have et øjenvidne mere – ellers kan jeg hurtigt overbevise mig selv om, at det nok bare var et udslag af ønsketænkning og at der ikke var noget. Men nu sover han sødt igen 🙂
Så nu har jeg læst om tegnblødning flere steder, og det lyder fuldstændig som det jeg havde. Og det tykke slim der er gået over et par dage var slimproppen.
Nu vil jeg så gerne vide;
hvor lang tid gik der fra jeres tegnblødning til fødslen gik i gang?
Flere af de steder jeg har læst, står der "umiddelbart inden fødslen" og ting i den stil. Vil det sige det kan ske i dag eller i morgen?
Og det får mig lidt til at udvikle en teori om dårlig mave (men jeg har jo også alt for god tid)…
Jeg spiste et kg. jordbær i går, og det gav meget luft i maven o.s.v. Kan det være samme effekt som af at spise amerikansk olie eller den famøse vekage med kaffe og kakao? Dårlig mave – hvordan man end opnår den – kan måske være en god igangsætter?
Hvis det er tilfældet, så vil jeg da til enhver tid foretrække jordbær!
Nå, håber på at høre fra en masse – hvor lang tid gik der, fra tegnblødning til fødsel?
Det værste er nu bare, at jeg nu synes der er gang i en hel masse. Og jeg er bange for, om jeg lægger for meget i det, og får for høje forventninger og håb om snarlig action, og så ender med at blive skuffet og gammel og bitter (om 5 dage) når de måske er nødt til at sætte mig i gang… Jeg tør ikke rigtig tro på, at der virkelig skulle være ved at ske noget helt af sig selv, når jeg nu har ventet så utålmodigt i noget der føles som månedsvis.
Jeg lå inde i min seng en times tid og forsøgte at sove igen, men pludselig bliver hver eneste lille følelse i kroppen (over)analyseret – gør det ikke lidt ondt dér? Har jeg ikke lidt mens.-agtige smerter? Murrer det ikke lidt dernede? Trykker det ikke mere over lænden end det plejer? Jeg bliver helt nervøs for at stoppe det hele igen, med min overfokusering.
Og f.eks. er jeg også sikker på, at nu hvor jeg har skrevet om det her og pisket en stemning op, så stopper det helt sikkert! Sådan er det jo med den slags.
Jeg tror jeg vil prøve at sove lidt mere – ha – dream on – og så se, hvad der sker.
Kryds fingre for mig derude. Kit – det er nu, du skal slå til med det ve-støv!!!
vh Julie, 41+2