Nogen gange er mit job det fedeste i verden. Ud over alle de gange, hvor glade lånere roser mig og kalder mig super og sød og perfekt og vildt god, så er der de gange hvor der sker noget ekstraordinært.
I dag. Søndagsvagt. Ikke vildt mange mennesker. Og så skulle Hush jo spille, og sært nok var alle billetterne slet ikke blevet udleveret, så jeg kunne jo godt lige høre lidt af dem. Først tiltvang jeg mig dog adgang til mødelokale 1, hvor de forsøgte at forberede sig i fred, og bad dem om en autograf til børnebibliotekets Wall of Fame. Det gad de godt, så nu har vi tre. Dem, Clemens og C21… Jeg ved godt, hvem jeg synes er bedst…
En halv time senere gik de på, og min kollega sagde, at jeg bare skulle smutte ind og høre det hele, for vi havde ikke travlt og hun kunne godt holde skansen. Og kom der pludselig 1000 mennesker kunne hun jo bare hente mig.
Nå, men så jeg sneg mig ind på en ledig stol på bagerste række, og så glemte jeg tid og sted.
Kæft en stemme, Dorthe Gerlach har! Kender I det der, når man nogen gange oplever noget, der næsten gør en religiøs? Jeg har det jo især sådan med musik, at nogen gange hører jeg noget, der simpelthen er så guddommeligt smukt, at jeg får en klump i halsen og tænker, at der må findes en mening med det hele, når nogen af os får tildelt talenter af den kaliber. Tænk, at 3 mænd med forskellige strengeinstrumenter og en enkelt lille pige på 24 år, med sådan en stemme, kan frembringe noget der i den grad fik de små hår i nakken til at rejse sig?!
Jeg har jo alle dage været mere følsom end de fleste, og jeg indrømmer blankt at jeg her post-graviditet og nu med barn er et ustyrligt hormonelt morads. Men altså, for ligefrem at sidde med tårer i øjnene, så skal det være noget specielt, og det var det i dag. Meget intim lille koncert – vi var vel 45-50 stk der sad på stole. Men vildt god stemning og enormt god lyd og helt igennem fantastisk musik. Kan kun anbefales.
Nå, men så var der pludselig gået 1½ time, og jeg gik så lige stille og roligt tilbage og passede mit arbejde…
Næh, det tør jeg sådan set heller ikke 🙂
Aj, sidder du og tuder over Hush ?
Så tør jeg slet ikke tænke på hvilke floder der vil komme hvis du hører noget endnu mere følsomt 🙂
… men bortset fra det, så skal du have ros – for du har en fed måde at skrive på og jeg glæder mig til at besøge din side hver dag 🙂
Hvem er hun, hende Dorthe Gerlach? Jeg synes navnet burde sige mig noget i en anden forbindelse….