For flere millioner år siden, nåede jeg som en af de to første at smide en kommentar hos Lis, da hun startede en gaveleg op. Således forpligtede jeg mig til at modtage en gave fra Lis og samtidlig sende hende en, hjemmelavet, forstås. Og derudover skal jeg skrive om det OG de første to der skriver en kommentar til dette indlæg skal så modtage en hjemmelavet gave fra mig, og sende mig en, og skrive om det og så videre og så videre. En dag har alle måske fået en gave, så.
Lis, den venlige sjæl, beviste at folk alligevel ind i mellem lytter når jeg rabler løs. Jeg har nemlig engang i hendes selskab nævnt, at jeg synes det kunne være smart med en af de der mobilpunge hun syr, men den skulle være større, sådan at man også kan have sin pung og sit pas og sine rejsepapirer i den, når man skal til USA i slutningen af september (Guuud ja, der er stadig et indlæg jeg ikke har fået skrevet dér, sørme…)
Så hun sendte mig den her fantastiske og helt utroligt personlige gave.
Den er vel ca. 15 x 20 cm. eller sådan noget. Man kan lige smide sine tre forskellige læbepomader, nøgler, mobil, pung, dimser, hårspænder, twilightklistermærker man fik til forpremieren osv. i den.
Bagfra kan man rigtig se det personlige. Der står Julies. Sod off PUNK.
Og man skulle tro, at Lis vidste, at min yndlingsjeans, som jeg ikke længere kan passe, havde den der farve og netop gule syninger – det ser så fedt ud! Inden i er der – naturligvis – et fint Liberty print.
Flotte gule syninger og en fræk rød lynlås.
Der var også et sødt kort og en af de fine brocher, som Lis har lavet af sin gamle yndlingstunika, med. Den har jeg nu sat uden på pungen.
Jeg har brugt den pung hver eneste dag siden jeg fik den. Den er SÅ praktisk. Nogen gange tager jeg bare den med, som en form for clutch. Andre gange har jeg den i mine andre tasker. Jeg bruger meget sådan nogle ret store, slaskede tasker, som nemt bliver overfyldte og rodede. Der er plads til bøger, børns regntøj, madpakker og den liter mælk man lige skal huske på vej hjem. Men så kan man aldrig finde sine nøgler eller mobilen, når den ringer, fordi alt der er vigtigt synker til bunds.
Men det var før punk-pungen. Nu kan jeg altid finde det vigtigste. Tak Lis.
Jeg har også sendt en ting tilbage til Lis, men jeg tror ikke hun har skrevet om den endnu. Jeg glemte selvfølgelig at tage billeder før jeg sendte den.
Men nu. De første to kommentarer, er med i gavelegen. Så skriv kun hvis du vil have en hjemmelavet gave fra mig, sende en retur, og derefter give bolden videre på din egen blog.
YES! I made it 😀
Yay!
Men jeg har jo ingen blog, så jeg kan nok ikke være med, snøft 🙁 (og fjernede lige mit “efternavn”, det var jo en gammel joke)
Men sanja, du kan da oprette en blog så?
Det kunne jeg gøre! Vil i hvert fald gerne have en Julie-ting og vil også gerne lave noget til dig 🙂
Ellers er jeg frisk – jeg ved, du kan lide mad :-))
Okay, Sanja og AB, så skal I sende mig en mail på thejulesrules@gmail.com, med jeres adresser, så jeg kan sende en hjemmerædsel til jer. Og så sender I en til mig.
Anne – mad? Kan man sende det?
Hvad så, Sanja? Er du blogger eller ej?
Jeg ER blogger! 🙂 Og SÅ meget med, just say when!
Ja, det kan man da 🙂 Jeg forstår, at du måske fik et billede for indre øje af en kasse med culottesteg, men jeg har masser af gange sendt hjemmelavet chokolade, sirupper, småkager, kryddersalt og andre spiselige ting. Men ok, det er måske mere pynten end det daglige brød 😉