På trods af indkomne klager over min evindelige ferieren, vil jeg fortsat flashe det faktum: jeg er på ferie. Eller på og på – jeg er herhjemme, men jeg holder ferie. Gør alle ikke det? Har alle ikke en masse restferie?
Nå, men i går sov jeg så til 12.45, stod op og spiste lækre rester fra dagen før til frokost – kyllinge bacon sandwich – og så hentede jeg Klara i vs kl 15. Hun var glad, for hun havde haft en god dag, og bl.a. været i Dyrehaven og kørt i hestevogn, sammen med Sebastian og Safiya. De har også fået taget et gruppefoto af stuen (goplerne…) og det er SÅ godt! jeg skal have en kopi! Klara ser direkte ind i kameraet, hun står bagerst sammen med sylvester og ser så fræk ud! Med hænderne i siderne og en attitude der klart siger "og hva så motherfucker??"
Nå, men efter afhentning tog vi i amagercenteret for at klage til synoptik over mine manglende linser som skulle have været her d. 11.4. Det kunne den venlige ekspedient ikke forklare – de var først afsendt den 18. og er ikke kommet frem endnu, men hun mente at det må være lige på trapperne, og så gav hun mig penge tilbage for en halv måned. Jeg så de fedeste solbriller fra fcuk mens jeg ventede, men 700 kr? Så det venter lige til næste md. Drømte dog om dem i nat… jeg er uhelbredelig.
Vi mødte tilfældigt moster mette, og gik lidt rundt sammen med hende. Klara sad i en indkøbsvogn og blev sur hver gang jeg rørte ved den – KUN moster mette måtte køre! I h og m fandt vi to t-shirts og et par vildt coole shorts til Klara. Så kom stoffer og tog klara med hjem og jeg gik i føtex. Sindsoprivende, ikke sandt? Er I ikke bare glade for at høre om det?
I dag skal jeg mødes med maya kl 10 og træne, og fra 14-15 har jeg onlinevagt for arbejdet, hjemmefra. Var kommet til at love at tage den vagt, før det gik op for mig at jeg har ferie i denne uge 🙂
Kære Julie
Jo, vil gerne vide hvad du går og laver, selvom det bare er at sove (gid det var mig) eller møder moster Mette i centeret og Stoffer henter Klara.
knus
Kristina
Jo vi har masser af ferie, men ingen penge at holde den for. Under dig nu din ferie, det må være dejligt at tulle sådan rundt uden at skulle noget.
Knus Carina