Billetrefleksioner

Er det bare mig, eller kan man tilsyneladende vinde U2 billetter alle vegne? Synes der dukker den ene konkurrence op efter den anden. Der er den der hvor man skal svare på et sms spørgsmål hver dag, og der er den der de reklamerer for på s-tog's stationer. Jeg synes jeg støder på dem alle vegne i aviser og medier.

Og så tror da fanden, at det ikke lykkedes os almindelige hardcore fans at købe nogen ærlige billetter, den der famøse mandag på Det Unævnelige Billetsite. Hvis stort set samtlige private virksomheder og foretagender i det ganske danske land, har raget til sig i hobetal, og nu udlodder de hellige billetter til gud og hver mand.

Så skal jeg sidde her, tilsyneladende stiltiende, og se til mens en eller anden båtnakke på sydsjælland, med terninger i forruden, fodsvamp og en forkærlighed for små grå, ved en helt tilfældig og uretfærdig tilfældighed vinder, hvad der sandsynligvis var MINE retmæssige billetter, til MIN U2 koncert?? Hvor er retfærdigheden henne i det? Hvordan kan jorden fortsat dreje helt upåagtet rundt, når den slags går for sig??

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Billetrefleksioner

  1. Irene Dalsgaard skriver:

    Ville bare lige sige at jeg også har set de konkurrencer og blev helt lykkelig, men så fandt jeg ud af, at man skal sende en sms, som koster 6kr. og så får man tilsendt en sms hver dag der ligeledes koster 6kr og den skal man svare på, med en sms til ….ja gæt engang…6kr. Det er jo noget svineri, de tjener jo alt for mange penge på det… Og jeg ville SÅ gerne have været med, men min tur kommer nok. Julie look on the bright side, du skal med:) Men forstår din frustration…
    så fik jeg allerede kommenteret i dag:)
    Knus Irene

  2. Carina skriver:

    En fra mit arbejde fik biletter, fordi hu var med i fan klubben og så kunne bestille billetter før alle andre. Måske det var en ide til næste gang?
    Knus Carina

  3. julie skriver:

    Ja, bortset fra at selv som medlem var der ingen garanti og en masse medlemmer fik ingen billetter pga Det Unævnelige Billetsite og deres uduelighed. Og det var så yderligere 300 kr. for medlemskab lige ud af vinduet, selv om Larry Junior har lovet folk pengene tilbage…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.