Ja, det er der. Det gik op for mig i går, da jeg kom i tanke om, at min ven JC havde fødselsdag. Det måtte så betyde, at det var den 21.10… Og DET måtte så betyde, at det var 2 år siden jeg opdagede, jeg var gravid!
Egentlig tog jeg en test d. 20. men jeg troede ikke på den 🙂 Det sank først ind d. 21. da jeg om formiddagen tog til lægen og DE så testede mig. Og så brød jeg hulkende sammen foran lægesekretæren, med det ellers så glade budskab.
For Klara-musen var jo absolut ikke planlagt. Men ordet uheld bruger vi ikke – hun er nærmere et lykketræf, for magen til vidunderlig forandring i mit liv… ja – hun er jo det bedste der nogen sinde er sket for både mig og stoffer.
Og tænk, jeg troede slet ikke, jeg kunne blive gravid. Havde prøvet i over 2 år med eks. Og efter 4 mdr. med ny kæreste – kun 3 af dem aktivt seksuelle – og så var jeg gravid! Og Kristoffer var bare begejstret – Nej, hvor spændende, sagde han bare i telefonen – og mente det.
Og så fortsatte det ellers med at gå stærkt. Kvalme, træthed, humørsvingninger, angst, panik, lykke, forundring og væmmelse – det hele på en gang. I november fik de kommende bedsteforældre den glade nyhed. Mine havde mødt stoffer en gang – og nu skulle han være far til deres barnebarn… Og hans havde mødt mig to gange – og nu skulle jeg være mor til deres barnebarn. Jeg må sige, at alle tog det pænt. Vi fik ikke en eneste negativ kommentar fra hverken familie eller venner. Men vi har nok også selv virket ret overbeviste og overbevisende, om at det var det rigtige for os.
Stoffers mor virkede da lidt nervøs i starten, men hun sagde ikke noget. Og jeg tror mest det var fordi hun slet ikke kendte mig, og måske var bange for, om jeg ville stikke af, gå fra stoffer og berøve hende det kommende barnebarn, som hun allerede var så vild med, og som hun nok ikke havde regnet med at få de første 10 år, eftersom begge hendes sønner var noget så inkarnerede ungkarle.
I januar flyttede stoffer så ind ved mig, og så var vi en familie. Og nu sidder vi her, og det hele er bare i orden. På trods af dyr vuggestue, lave indkomster, 4. sal og 10 kg. for meget. Jeg har aldrig været lykkeligere.
I går kom klara hen til mig, med et æble og sagde "d te dig" 🙂 og så lagde hun sine små buttede arme om min hals og gav mig en knuser og der findes bare ikke noget bedre i hele verden.
Heller ikke selv om hun nu IGEN vågner kl 2, 4 og 6… vi skal til ørelægen på mandag, så får vi se…
