Så skete det. I det lille strengt kvalitets-kontrollerede bibliotekar-hjem, har vi overskredet en grænse. Brudt mure ned og krydset Limpopo-flodens store mudrede vande! Vundet nyt land, plantet vort flag på hidtil ukendt territorie! A small step for man, at huge step for mankind!
Eller mon dog?
Faktisk skete der noget den dag, jeg var på fisketorvet med malo. Jeg har fortiet det indtil nu, for jeg synes det var pinligt. På linie med dengang min første kæreste overnattede hos mig, og min søster dagen efter fortalte at hun kunne høre mig! På linie med dengang jeg dissede en lærer på vej ned ad trappen på bib-skolen, og opdagede at han gik lige bag os!!
Ja, jeg er flov, men nu kommer det: jeg købte tre videoer med teletubbies i føtex. De var på tilbud – det undskylder det ikke, men det er en del af forklaringen. Og malo sagde jeg skulle!
Men faktum er, at klara synes de er okay. Hun stirrer fascineret på dem i ca. 10-15 min. og så gider hun ikke mere, men bare det at hun forholder sig fuldstændig i ro SÅ længe, er et under. Når hun er sur, afleder de hende og når jeg trænger til fred i hovedet, så virker de også.
På en måde…
For fred i hovedet er egentlig ikke det man får mest af, med dem på vhs'en. Jeg kan allerede titel-sangen f.eks. Og sang den om og om igen, mens jeg lavede aftensmad. Tinkywinky! Dipsy! Lala! Po!
Til sidst måtte stoffer bede mig knytte sylten eller forlade hjemmet…
Og så kom jeg til at tænke på, at det ikke nødvendigvis er noget fedt job at være inden i en teletubbie. Ja, man er berømt, men kun når man har en stor blævrende velour-hel-dragt på og løber rundt og skaber sig som en hysterisk bille i overdrive. Det er ikke den fede form for berømmelse. Man bliver aldrig set sammen med kronprinsen på NASA f.eks. Kan lige se den store grønne dér for mig, på 4 række bagfra i kirken til Brylluppet…
Man kan ikke skeje ud og tage stoffer og gå i læderbukser og kende Bono. Man kan se overskrifterne for sig, ikke? "tinkywinky taget på fersk gerning" – lå på bagsædet af bil, med bukserne nede om anklerne og ansigtet begravet i barmen på hende der luderen der var sammen med Hugh Grant. (hvorfor Hugh, hvorfor???)
"Dipsy udtaler; jeg bliver stjernen i næste omgang af Robinson"… eller "po og lala i catfight på Crazy Daisy".
Nej vel? Det holder ikke. Hvad kan man bruge berømmelse til, hvis man ikke må skeje ud? Og selv hvis de gik i byen og skejede ud, så ville ingen genkende dem uden de der dragter på. Og MED dragterne på, så tvivler jeg nu også på om de ville blive lukket ind nogen steder? De ser ikke ligefrem myndige ud, vel?
Ellers skete der det, fredag, at klara ikke ville sove til middag i vuggeren. Hun virkede frisk da jeg kom for at hente hende kl 15, så jeg ville ikke have gættet det, men det stod på tavlen. Og pæd. sagde, at de havde kæmpet med hende i 45 min. før de måtte gi sig – hun ville ikke sove. Det resulterede så i, at hun faldt i søvn bag på cyklen på vej hjem!!! Barnet der aldrig vil sove! Barnet det stadig ammes til ro (men ikke i søvn). Jeg mærkede godt cykelhjælmen dunke ind i min ryg kort efter vi kørte afsted, men jeg forstod ikke den fulde betydning af det, før vi holdt for rødt og jeg så på hende. Hun sov. Og hun sov hele vejen hjem (5 min) og mens jeg tog hende af cyklen, slæbte hende og en nettopose og min tunge bog-fulde skuldertaske op til 4. sal, tog hjælm og tøj af hende og lagde hende ned i hendes seng. Hun sov bare. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Hun fik ca. 1½ time, så vågnede hun og var meget sulten. Så åd hun som en Erik til aftensmad og så sov hun igen kl. 20.
Det kunne jeg godt vænne mig til, kunne jeg, ja, jeg kunne så!!!
