Regnvejrsdag i byen

Øv et kedeligt vejr i dag. Vejret er kedeligt, og klara keder sig vist også. Hun trisser rundt efter sin far og følger hans mindste bevægelse. Selv fik jeg lov at sove længe i dag og vågnede helt forvirret kl 10 med en sovende venstre arm. Men resten af mig var friskt, så jeg var staks klar til skynde mig ind til zoologisk museum og mødes med nogen andre fra juni2003 siden. Indtil jeg tjekkede min tlf. og pernille havde lagt besked om, at det var aflyst… så var gode dyr rådne!!
Jeg overvejede kort at tage op på arbejde – biblioteket har søndagsåbent i vinterhalvåret og jeg ved, at der i dag er noget teater for de 1½ til 4 årige… men nej – jeg gider ikke tage på på arbejde på en søndag, når jeg har fri 🙂
– selvom det skal vi d. 7.11. hvor der er et arrangement for de 1½ – 3 årige, med dyremusik. Det tror jeg bliver fedt, så det er klara meldt til.
Nå, men eftersom stoffer skal ud og lave gruppearbejde i eftermiddag, så gad vi i hvert fald ikke sidde herhjemme, klara og mig, og kede os i regnvej og hive hovederne af hinanden.
Så kom jeg på at ringe til malo og høre, hvad de skal i eftermiddag – og de skal heldigvis ikke noget, så nu tager vi til hvidovre og bager boller, når vi har sovet til middag.
Hvilket vi nok skal om lidt, hvis man skal dømme efter klaras hysteri niveau…

Ellers sker her ikke så meget. Min søster tager til Tanzania d. 25.10. så det er jo lige om lidt. Hun skal bare rejse rundt i landet, sammen med en ven, i 1½ md. På enm åde gad jeg godt, men på den anden side… så nej. Jeg gad faktisk ikke helt. Jeg er ikke så eventyrlysten som hun er. Husker tydeligt dengang vi tog til indien sammen, og min ven, Vinay, som skulle hente os i lufthavnen i Bombay ikke var der. Jeg troede jeg skulle dø. Seriøst. Jeg sad og nev mig selv i armen i håb om at vågne op derhjemme og jeg fattede ikke, hvad jeg overhovedet havde forestillet mig, at jeg skulle i indien. Min søster var helt cool. Hun mente at vi da bare kunne tage en taxi og finde et hotel. Jeg der i mod, nægtede at forlade lufthavnen – jeg skulle bare ikke begive mig ud i den by uden Vinay. Nå, men han kom så 1½ time efter ca. og i Indien er det jo ingen tid – man kan dårligt kalde det at være forsinket 🙂 og han var meget meget ked af det. Og vi kom til hans bryllup og resten af turen var fin nok. Men jeg var fuldstændig udmattet da vi kom hjem og jeg sov i 14 dage.
Men det bliver mærkeligt for klara, ikke at se moster mette så længe – og omvendt.
Nå, men i det mindste kan hun købe en masse rasle- og trommeinstrumenter med hjem til rytmik-barnet klara 🙂