Et tidsbesparende eksperiment

Den anden dag opdagede jeg, at alle Agnes´s bodyer er for korte i ærmerne. Hvad er nu den af? Bliver hun større? Længere? Høj?

Det er vel uundgåeligt, så jeg vælger at tage det med. Selv om det skaber et behov for nye bodyer til damen. Der er ikke rigtig nogen at arve, fra Klara. De blev slidt op.

Jeg elsker de pæne fra Ej sikke lej og fra Holly´s, men jeg er ikke et sted i mit liv, i denne md., hvor jeg kan give så mange penge, for så mange bodyer. Hun har jo brug for mere end en.

Så jeg gik på Trendsales, hvor jeg er begyndt at komme igen, efter at Lis flyttede derover. Har ellers ikke gidet dem virkelig længe, fordi man altid skal dobbeltmåle alting. Orker jeg ikke. Hvis du bruger str. 38 i sko, kan du passe den, ellers ikke. Jeg gider ikke måle alting. Nå. Men så søgte jeg efter bodyer, og der er jo mange, men det er godt nok forskelligt hvad folk synes, de kan tillade sig at forlange for et stykke brugt undertøj. Til sidst mistede jeg både overblikket og tålmodigheden.

Så nu vil jeg prøve noget andet. Jeg vil sidde her, og passe mit job, og så skal bodyerne komme til mig.

750 læsere i snit om dagen. Jeg er SIKKER på, at nogen af jer ligger inde med brugte bodyer i str. 92. 2 år. Eller en stor str. 86, til en lille 2 årig. Sikker på det. Det gør I da. Og I gider jo ikke sætte dem til salg på trendsales, for det er så besværligt at I skal måle alting. Jeg er meget nemmere. Hvis du siger til mig, det er en str. 92, så er det fint. Jeg tager dig på ordet.

Som sagt er mine favoritter Ej sikke lej og Holly´s. Men vi kan sagtens bruge andet også. Farver betyder ikke så meget. Der skal ikke være huller i dem eller pletter på dem, og prisen skal passe til standen.

Til gengæld kan du forvente en nem og hurtig handel og så skal jeg rose dig til skyerne på bloggen – med mindre du hellere vil være anonym, altså.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

21 Responses to Et tidsbesparende eksperiment

  1. Frederikke skriver:

    Jeg kan ikke hjælpe dig med tøj, men jeg vil gerne smide et opråb på min side med et link til dig, hvis du vil have det?

  2. Kun Sandheden skriver:

    Går straks i kælderen når jeg kommer hjem for jeg er for længst gået kold på TS’ 100.000 sider med børnetøj. Will be back i str. 92

  3. Julie skriver:

    Frederikke – det må du da gerne! Total god karma!
    Og KS – det lyder godt. Jeg venter med tilbageholdt åndedræt.

  4. Anne skriver:

    Jeg ved det ikke er i afdelingen for bodyer, men Rice holder lagersalg i Odense i denne uge. Sidst havde de nogle rigtigt søde strikcardiganer med hæklede kirsebær 🙂

  5. Iben skriver:

    Hvis nu der er en hel masse, der sidder og tænker – “sikke en skam, jeg sidder med utallige bodyer til drenge i størrelse 92”, så åbner jeg også en blog for at få fat i dem,-)

  6. julie skriver:

    Altså, Agnes går også i blåt, grønt og brunt og sort osv. Vi er ikke sarte med farverne.

  7. Kun Sandheden skriver:

    Ok, ikke verdens vildeste fangst – har vist lånt mere af kusinen end jeg huskede, men der fem styks er der en fra Holly, en fra Smålfolk og 3 af ukendt oprindelse, som ikke er vildt imponerende – kan sende dig et billede, hvis du vil have et kig inden: suzettefrovin@mail.dk

  8. Lotte B skriver:

    Hey…Min søn er lige vokset ud af 92 og jeg skal meget gerne kigge stakken igennem (tror nok der er noget Hollys – men om det er uden pletter skal jeg lige tjekke. Han er kun 17 mdr. så han spilder stadig). Meeeen – hvor bor du? Mest om du selv kan hente eller bor i Kbh – eller vil du gerne betale porto’en? Jeg orker ikke rigtig at tage penge for brugt tøj.
    Og ellers – der er Ej Sikke Lej lagersalg i Århus i den kommende tid. Jeg laver desuden et indlæg på min blog med lagersalg, så du kan altid kigge der forbi og se om der er noget at gå efter (- der kommer snart et april indlæg også…men Hollys og Ej Sikke Lej er nok lidt svært).

  9. julie skriver:

    Hej KS og Lotte B – har sendt jer hver en mail.

  10. Jane skriver:

    ESL lagersalget i Århus er d. 26 til 30. marts

  11. Katharina skriver:

    Vildt god ide! Jeg har intet at sælge da junior selv er omk 92 og er en dreng – men alligvel vildt god ide. Lov’ it. Hav en dejlig dag.

  12. Line skriver:

    Ei så gik du altså lige glip af Ej Sikke Lejs lagersalg… det var lørdag-tirsdag på Christianshavn, og der var FINE ting…
    KH L

  13. Julie skriver:

    Ja, jeg ved det Line, men jeg havde så mange ting og orkede ikke at tage derud. Jeg ville sååååååå gerne have gjort det.
    Er der ikke et i Århus snart, eller var det først?

  14. Monica skriver:

    Må jeg henlede opmærksomheden på Shop Deluxe Babytøj, som fra i morgen og flere dage frem sælger ud af lagervarer (og vi taler mange varer i en fabrikshal af en art) – her er det blandt andet Hollys varer, der bliver solgt. Og sidst var det ret billigt (uden jeg egentligt kan huske priserne). Måske kan du skrive til dem og få lov at købe ved, at de sender til dig.
    🙂

  15. Morfar skriver:

    Pas på 🙂 Du drukner i tøj med 750 læsere om dagen 🙂

  16. Christina skriver:

    Kender en der for nyelig havde rester af ej sikke lej for 50 kr, hvis det har interesse. ved de er i lilla, tyrkis m. kat, blå m. pingvin og lyserøde m. hund
    Har ikke selv nogen du kan arve, da min egen søn er i 86/92.

  17. Anne skriver:

    altså – ikke brugt – men BabySam har bodyer i ok kvalitet til 8 for 100 kr. Det er ikke så galt synes jeg ☺

  18. Maria skriver:

    Jeg kunne nok godt støve nogle bodyer sammen i str. 92 i lyserød, blå og hvid.
    Der er hovedsagligt fra Name It, da jeg altid har syntes de var bedst..
    Sig til hvis du er interesseret, så går jeg gerne en tur på loftet… : )
    Kh. Maria

  19. M skriver:

    Øj Julie – Det ser dæleme da ud til at virke! Prøv også at spørg efter luksusvillaer, biler og mandelige opvartere kun iført butterfly og maskinolie;o)…

  20. Julie skriver:

    Tusind tak for de mange gode tilbud. Jeg ser lige om der er nok i dem jeg har fået/købt, og ellers vender jeg tilbage til jer! Jeg er vild med jer!

  21. Kamma og Ko skriver:

    Har du fået bodyer nok…? Ellers kan jeg også byde ind med lidt, dog ikke i de nævnte mærker… tror det er name it og joha. Men giv lige et pip hvis du er interesseret.
    Jette / Kamma og Ko

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.