Overraskelse

Efter en helt utrolig dårlig dag, stod jeg i mit køkken og spiste en rest af avokado-mango salsa (med lime saft og frisk koriander, mums) og pludselig hørte jeg noget, som jeg næsten ikke forstod.

Først troede jeg bare, at det var lyden af fravær af lyd. Stilhed. Fordi børnene var gået ned i kælderen sammen med Kristoffer.

Men så gik jeg efter lyden, der altså var virkelig nok. Og opdagede at stoffer havde åbnet døren ud til altanen på klem. Og det jeg kunne høre, var en solsort. Der sad på spidsen af naboens tag. Og sang.

Manner. Hvem havde nogensinde regnet med, at vi ville nå dertil igen? Jeg havde fandme næsten glemt hvad den lyd var!

Og i vindueskarmen er det også blevet forår.

12 kyllinger for 9.95 kr. i føtex. Det er helt sikkert ikke bæredygtigt.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Responses to Overraskelse

  1. Anne skriver:

    Bæredygtigt – nej. Men de er på en eller anden måde bare nødvendige alligevel. Jeg kan ikke lade dem stå, i hvert fald. Måske fordi mine bedsteforældre også havde dem.
    PS: jeg er vild med, at karse hedder krasse på svensk.
    PPS: Vi har også solsort her. Jeg er fan!
    PPPS: skriver min nye MacBook ikke bare lækre kommentarer? Det synes jeg altså. Den er ligesom bare mere velformuleret end PC’eren.

  2. Christina skriver:

    Hej Julie.
    Skal lige hilse fra min ældste søn på 6 – han gik forbi computen og så dine påskekyllinger – han er vild med dem – og ikke mindst karsen. Så nu må vi igang, og jeg må lade som om, at jeg er vild overskudsagtig…arrggg. 🙂

  3. Julie skriver:

    Jeg skal måske opdatere med et nyt billede – nu er karsen nemlig vokset helt op, og det ser ud som om kyllingerne står midt i den 🙂
    Jeg ser på det i weekenden.

  4. Julie skriver:

    Jo, Anne. Jo.

  5. Kirsten skriver:

    Jeg er sgu også blevet helt forvirret over al den fuglekvidder. Min alarm på min mobil, som er mit vækkeur, er netop fuglekvidder (får man så ikke næsten lyst til at stå op??!). Men de sidste morgener er jeg begyndt at vågne før tid, fordi jeg åbenbart ikke kan tro, at det virkelig er fugle uden for vinduet, der pipper. De andre forår har det været sådan, at i løbet af nogle uger, så finder min hjerne ud af bare at sove videre, når de ægte fugle står op.
    Men på trods af forvirringen, er det SKØNT med pip..
    Må ha sået noget karse. Er lovet for flere uger siden….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.