Hanne skrev en venlig kommentar til mit forrige indlæg om noget med teenagere, og at det er værre end at være mig (groft forenklet). Det har hun ret i.
Ud over mit 17. leveår, som var et af de absolut bedste jeg har haft, så var min ungdom ikke noget at råbe hurra for. Jeg gik nemlig og glædede mig helt vildt til jeg skulle nå hertil, hvor jeg er nu.
Så – imens Agnes lige spiser resterne fra gårsdagens aftensmåltid, der ligger under spisebordet – fordi kartoffel altid smager bedre tør, hård, kold og dagen derpå?? – vil jeg lige fastholde den tanke.
Kan være alle andre til festen er tynde. Kan være de er under 30. Kan være, de drikker sig mere fulde end mig, fordi de ikke skal hjem og amme. Kan OGSÅ være, at det i virkeligheden er dem, der er misundelige på mig.
Fordi jeg jo er så voksen (fnis) og hviler sådan i mig selv (mmuuaaarrhahahahahaha) og har fundet min eneste ene (en af dem i hvert fald) og har fået min uddannelse, mit job og mine to børn. Min kapitalpension og min realkreditgæld, som jeg kan trække fra i skat. Jeg har helt sikkert det fedeste køkken, den bedste kælder med tørrerum og egen vaskemaskine. Den mest børnevenlige, hyggelige, vilde have. De absolut smukkeste og mest geniale børn.
Og sådan som jeg husker mine sen-tyvere, så var det alle de ting jeg drømte om. Jeg var ved at kaste op af alt den frihed og al den ungdom. Okay, det var ikke i mine sen-tyvere, for jeg var tidligere ude end så mange andre og fik Klara da jeg var 27, men i mine midt-tyvere så. Mine midt-tyvere må svare til alle andres sen-tyvere…
Så måske skal jeg bare spænde hjælmen ind (og barmen op) og tage til den fest og træde i karakter, i stedet for i spinat. Og stole på, at det jeg har og det jeg er glad for, er fint. Fordi det er det. Og jeg vil ikke tilbage og være foruden.
Ikke engang i morges, da Agnes lavede lorteble kl. 5, kunne jeg tænke mig at være 24 og utilfreds igen.
(Og kristoffer stod jo op og tog den, så no biggie!)
Ja det er sjovt du siger det. Jeg er 26 og drømmer lige præcis om det du har! Jeg er ved at gå fuldstændig ud af mit gode skind fordi jeg ikke er gravid, fordi jeg ikke har en have, fordi jeg ikke har en tørresnor… Og ja alt den frihed og den ungdom, hvad skal man med den? Have tømmermænd og mangle en følelse af mening med sit liv?
Jeg har dog fundet manden, der ligesom er nøglen til det hele, så det er vel en start. Og ja ja, jeg skal nok nyde det jeg har og min frihed og alt det der. Som om.
Meget tankevækkende indslag – tak for god læsning 🙂
PS. Jeg ville sgu gerne have sådan en lækker, lys murermestervilla, måske om 10 år, måske i næste liv?
Også her……….jeg har så sat det over styr for en ny uddannelse, og hvad får man så? Jo, fransk, lækker medstuderende som synes man er såååå fantastisk klog og som man bare svinger SÅ godt med – men på en absolut platonisk måde! Er jeg heldig, eller er jeg heldig?
Enig enig. Siger tit det samme til mig selv. Måske er det mig der er den heldige…
Det dér indlæg.
Det er dybt seriøst et af dem, der har givet mest mening, meget længe! 😉
Jeg er selv teenager, og det er eddermanmemig tit jeg får af vide af ‘folk’ at teenageårene er “SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ SJOVE!” “SÅÅÅÅ DEJLIGE OG FRIE OG DU SKAL BARE NYDE DET, FOR NÅR DU BLIVER VOKSEN HAR DU SÅÅÅÅÅ MEGET AT TÆNKE PÅ” osv. osv.
Og der står jeg så, og synes egentlig ikke det er skide fedt, at være teenager, og forstår ikke hvorfor andre folk synes det. Er det mig, den er gal med?
For jeg glæder mig rigtig meget til at blive voksen, få børn, blive gift – ja, selv stå op kl. 5 til et skrigende barn.
Egentlig bare tak til dig, fordi du ikke siger det altid er fedt at være ung.
Jamen det var så lidt. Og jeg mener det faktisk – så fedt syntes jeg ikke det var, at være ung. Men jeg ville ønske, at jeg – da jeg var ung – havde vidst hvad jeg ved i dag. At det ikke betyder noget hvad andre synes. At jeg sagtens kan stole på min intuition. Det eneste man rent faktisk skal huske at nyde mens man er ung er 1) ens hud – den bliver bare aldrig så spænstig igen. 2) unge mænd. Mand, hvis jeg havde vidst hvad jeg ved i dag, så havde jeg været sammen med en del flere unge mænd. 3) du er ikke tyk. I hvert fald ikke lige så tyk som du vil være når du bliver 30.
Men jeg ville aldrig bytte. Det er way federe at være 30 og selvsikker og på plads.
Hej Julie,
Da jeg nyder din blog så meget, har jeg tildelt dig en “award”, du kan hente den på min nyoprettede blog. 🙂
hilsen
Sanne
Og – pst – når man er 39 er det stadig fedt. Seriøst. Fedt.
Det kan du da umuligt vide noget om, Anne? Hvad er du? 24? Du kan da ikke være en dag over 32 i hvert fald?? Så smuk og frisk og livfuld som du er!
Fedt indlæg Julie – giver virkelig stof til eftertanke…. vil tage til den der gamle elevfest og stråle – skide vær med de ekstra kilo – jeg har den dejligste mand og de dejligste unger og vil ikke bytte dem væk for noget i verden.
Malene
*host* Nej. Jeg gætter bare. *hrm*
Gud hvor er det skønt at møde en veninde i ånden. Min ungdom var fuld af bumser og manglende kærester (mest fordi jeg var en blanding af übergenert over for det andet køn og helt vildt krævende overfor hvilke kvaliteter en kæreste skulle besidde).
Det var først på min 30 års fødselsdag jeg rigtig synes der faldt ro over det. For ja – nogen af os (der ikke tænder på single-karrierelivet eller hva fan det nu måtte være) – vi vil faktisk gerne ha mand og unger og realkreditlån.
Skide være med huden, den ville være blevet slatten uden unger alligevel 🙂 Det kan ordnes med lidt creme og en kærlig mand.