Mandag med nemesis

I sidste uge sagde jeg til nogen, jeg har glemt hvem, at Klara ikke har været syg siden hun fik fjernet mandler for et eller to år siden. Det har jeg også glemt. Hvornår. Det går skidegodt her. Og nu ER hun så syg, naturligvis. Man må aldrig aldrig aldrig føre sig frem med den slags.
Ligesom du heller aldrig må skrive på internettet at dit barn sover igennem.
Hun har feber der er høj nok til, at hun bliver liggende i sengen og bortset fra at jeg ret ofte bliver bedt om at skære frugt i mundrette stykker, så er det en loppetjans at passe hende.

I mens læser jeg i tre bøger. En morsom en om at acceptere at man er en halvgammel krage, en smuk roman om uforgængelig kærlighed og en interessant en om sociale medier og den slags. Og så har jeg dårlig samvittighed over ikke at have udtrukket Emma vindere, men der er så mange kommentarer at jeg ikke kan overskue dem på Tlf og jeg gider ikke tænde for computeren. Så der har vi det. Dovenskab. Jeg tager mig sammen. Lige om lidt.