To smukke og dystre bøger til en voksen.

To af mine yndlings apokalypse-bøger er disse:

Ind i skoven, af Jean Hegland. Jeg har skrevet om den før, her, og det er stadig en meget smuk fortælling. Den blev så filmatiseret, men jeg tror ikke den kom i biograferne, jeg så den i hvert fald ikke. Den ligger heldigvis på Filmstriben, så der er mulighed for at blive skræmt fra vid og sans på den hverdagsagtige, realistiske måde, i sin ferie. Litteratursiden skriver “To søstre overlades til hinandens selskab og overlevelsesevner i et afsidesliggende hus, da samfundet omkring dem kollapser, og intet fungerer. Langsomt går det op for dem, at forandringen er permanent, og at de må leve på naturens præmisser.” Det er meget præcist. Note til selv; husk at lære at bruge en økse og tænde et bål.

Desværre ser det ikke bedre ud på biblioteks-fronten nu, end sidst jeg skrev om den. Vi har et eneste eks. tilbage i Kbh, men den findes dog også omkring 30 andre steder i landet, så du kan være heldig på Bibliotek.dk Den er udsolgt fra forlaget, men sælges brugt her og der.

Min anden yndlingsbog læste jeg første gang som teenager, og blev ramt lige i maven af dens ondskab. Det er Tjenerindens fortælling, af Margareth Atwood, og jeg har siden læst den i hvert fald fem gange. Med alderen er det nogle andre ting jeg lægger mærke til og nogle andre ting der skræmmer mig, men jeg er stadig fascineret af historien og det fantastiske sprog. Den var også ved at være slidt op i biblioteksverdenen og svær at finde i boghandlere, men efter at HBO har filmatiseret den i serieform har Lindhardt og Ringhof også genudgivet den, med hvad jeg synes er en virkelig flot forside. Serien er også absolut formidabel og meget tro mod bogen.

Atwood har selv udtalt, at hun ikke har skrevet noget i historien, som ikke er sket i virkeligheden, på et eller andet tidspunkt i verdenshistorien, og det gør det jo ikke mindre frygteligt. Det er i det hele taget en alt for uhyggeligt aktuel fortælling, om religiøst vanvid, mistede rettigheder og en meget ubehagelig fremtid, der ikke er så urealistisk. I mine øjne er denne bog pligtlæsning. Du kan ikke indgå som menneske i et demokratisk samfund, uden at læse den og tænke lidt over, hvor nemt alt kan gå helt galt og hvor vigtigt det er, at vi passer på hinanden og det frie samfund vi har skabt.