Was ist das für ein rollerei am oben?

Jeg har så mistet stemmen. Det er ganske festligt, især for Klara der nu har frit spil og dækker sig ind under, at hun ikke har hørt mig sige nej. 

Meget heldigt at ens sociale liv mestendels består af det skrevne medie…
Hvilket så ikke passer, for mandag var jeg jo sammen med gamle venner og det er ÅR siden jeg har grinet så meget. Det er den slags man ikke kan gengive, for det er ikke som sådan objektivt morsomt. Man skulle have været der.
Men nu har vi stiftet en madklub – eller måske er det bare en klub, for alt det vi skal nå på næste møde havde nu ikke så meget med mad at gøre. Der var tale om noget med at lave makeovers, tage ud og danse, se alle afsnit af SATC på min dvd.
Og så lovede jeg også at gøre en bloggemæssig indsats for at afsætte de to singler i selskabet.
Anders. Homoseksuel og meget god til tysk. Har godt job med noget med sprog for stor international virksomhed og egen andelsbolig på amager. Er sød og meget morsom. Og pæn. Bor i lejlighed med 5 forskellige typer lofter og kunne måske godt bruge en håndværkertype.
Maria. Heteroseksuel. Er noget med kommunikation i stor international virksomhed. Bor i kolonihavehus på amager hele sommeren og i et-værelses i valby resten af året. Har kendt mig siden bh.kl. Skal have normal dansk mand, som vil have børn og som er rummelig og morsom. Franskmænd og hashrygere frabedes.
Bare byd ind.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Responses to Was ist das für ein rollerei am oben?

  1. Lone skriver:

    Næh….Mette vil jo ikke ha ham 😉

  2. Lena skriver:

    Hvor gammel er Anders?
    og
    Hvem er HAN interesseret i? (altså ud over hankøn)

  3. Lone skriver:

    Det var ikke meget respons 😉
    Måske du skulle tage fat i Keanes Crystall Ball igen, den der skal “save us all”

  4. Julie skriver:

    Lena – alle involverede er fra 1976. Jeg vender tilbage med detaljer om hvad han leder efter.

  5. Julie skriver:

    Det beviser jo bare hvor svært det er at skaffe en god mand. Hvad med din bror Lone? Har du fået ham afsat?

  6. Sanne skriver:

    ÆV, hvorfor er jeg ikke en mand!?!

  7. Mia skriver:

    Hejsa!
    Byder lige ind med homoseksuel ven der hedder Mikael (kaldet Dikael i daglig tale)… Han er 29, og arbejder til daglig med kommunikation. Han snakker bestemt ikke tysk, og er bestemt ingen handymand, men måske kan han bruges alligevel?
    Jeg skal ikke have meget til gengæld, bare en lille efterlysning efter en egnet mand til mit liv ;O)…

  8. Julie skriver:

    Hej Mia – det lyder fint. Jeg siger det videre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.