Jeg vil gerne hylde den moderne altfavnende mand.
Ham, der er mand nok til at tage til fodbold kl. 08.00 søndag morgen, score et mål og derefter smække sine bilnøgler inde i bilen.
Den samme mand, der spiller prinsesse-barbie billedlotteri 9 gange på en dag med sin 3 årige datter, og til aften bager først pandekager og dernæst 2 store franskbrød.
Det er da, at komme hele vejen rundt i sit univers.
Jeg vil også gerne pointere, at Johnny Madsen har skrevet en sang, der varer 14 min. og 13 sek., dvs. med 60 km. i timen kan man nå at køre omkring 10 km. mens man hører den samme sang. Sådan rundt regnet. Titlen på sangen er næsten lige så lang; Den blinde lotterisælger sidder ganske stille på et flerfarvet lysstofrør og kigger opmærksomt ud mod havet. Det er ikke nogen dårlig sang, men teksten er svær at tolke og jeg tør ikke begynde at gætte på hvilke sanseudvidende stimulanser der har hjulpet Johnny under den kreative proces. Jeg har tidligere bragt teksten i sin helhed her på bloggen, så det gør jeg ikke igen.
Under alle omstændigheder fik den sang mig til at savne to gamle venner, som jeg nu altid havde det meget sjovt med. Måske man skulle ringe. Men ikke i dag, for i aften skal jeg ses med tre andre gamle venner. Min veninde siden bh. kl., Maria, og to venner vi samlede op i 9. kl. – Marie og Anders.
Det var os der i en klam forårsweekend engang i midt 90'erne opfandt begrebet; at falde i et alkohul. Det var samme weekend, hvor vi trillede rundt af grin over ordet kummefryser. Og med den historie in mente, kan vi konkludere at teenage-druk ikke er noget helt nyt koncept.
Julie, nu er du jo også vild med Pia Olsens illustrationer, og jeg har fået lavet tre udgaver af samme illustration til min blog, som jeg har sat til afstemning.
Og jeg er jo vild med din æstetiske opsætning her på din blog, så det ville være skønt at få din stemme i forhold til illustrationerne inde på min blog :o)
Hatten af for din mand, han kan sgu da overkomme en del.
Bl.a. mig. Hvilket også kræver en del…
Så mangler han bare lige at finde Damhuskanten:-)) men hvis man kan smække nøglerne inde i bilen kan man så læse et kort??
Synes han er SEJ!