Kvindens forbandelse

Og nej, jeg mener ikke menstruation. (og ja, det staves menstruation, og ikke menustration – så fat det dog!)

Jeg taler om, at bare fordi man er velsignet med to x-kromosomer, så skal store dele af ens tilværelse forpestes af pynt.

Og når jeg siger pynt, så VED I godt jeg ikke mener diamanter og dyre sko. Dem kan jeg godt leve med, bare rolig.

Nej, jeg mener PYNT. Nips. Boliggejl. Lysestager kan jeg acceptere, de har dog trods alt et lunt og lysende klart formål. Men alt andet, helt ærligt, det samler jo bare støv. Jeg har f.eks. aldrig fattet folk med tørrede blomster. De er jo GRIMME venner! Og garanteret allergifremkaldende. Og nu har vi så den her årstid, hvor hele verden rotter sig sammen i mod mig.

Nisser. Djævlens små lodne, røde advokater.

Helt på linie med klovne og scary dukker, så er nisser en minoritetsgruppe der burde udelukkes fra det gode selskab.

Hvorfor går folk automatisk ud fra, at jeg som kvinde vil finde det overmåde hyggeligt og kærkomment med de der små røde sataner overalt i mit hjem? Jeg er jo ikke kommunist.

Havde her til aften et ellers helt hæderligt besøg af svigerforældrene. Klara får en disney dvd, stoffer får noget tøj som forsinket fødselsdagsgave. Og hvad får jeg som værende værtinde? En blomst? En anvendelig flaske gin? Noget brugbar chokolade? Nej nej, to små nisser. For fanden altså, hvor skal jeg gøre af dem?

Og før nogen kommer for godt i gang med den der om, at det er tanken der tæller, og at jeg bare skal være glad for at de (læs: hun) vil give mig noget, så vil jeg gerne afvæbne jer og sige, at det ved jeg skam godt. Og det er jeg skam også. Men hvorfor skal det lige være nisser? Jeg synes virkelig ikke jeg udstråler den der aura af "kvinde der tænder på pynt". Okay, måske skinner det heller ikke helt klart igennem at jeg er "kvinde der tænder på gin", men jeg mener dog trods alt, at jeg mere er blomster-typen, og helt klart chokolade-typen.

Skal det absolut være pynt, så giv mig dog et ordentligt stykke Bing og Grøndahl, som også er noget værd når Klara skal arve det. Eller noget musselmalet, man kan aldrig få for meget musselmalet.

Nå, jeg må videre. Der er et par nisser der skal ekspederes hjem til Grønland, og det helst inden jul!