Den her januar stinker. Jeg har blogget tre gange indtil nu! Hvordan kan jeg overhovedet, med respekt for mig selv og mediet, kalde mig selv blogger?
Jamen laaaver du ikke noget, Julie? Fortæl et eller andet. Hm. Jeg laver ikke noget. Jeg står op, jeg fryser, jeg kører i min nye bil (og DET er dagens højdepunkt), jeg kommer hjem, jeg råver af mine vanartede unger (som gør deres bedste. Det er mig, det er ikke dem), og så laver jeg mad og går i seng. Hi. Jeg går i hi.
I dag har jeg dog brudt rutinen og fået en hel times medarbejdermassage til en skarp pris. Måske er det derfor jeg sidder her og skriver nu. Måske fik hun løsnet op for mere end bare mine unaturligt spændte lægmuskler (cykler du meget? spurgte hun. Hahahhaaahhrrrahahahahahaha, sagde jeg.)
Men januar kan endnu nå at samle sig selv op. Min søster havde termin i går. Jeg kan blive moster hvornår det skal være. Nu! Eller nu? Mens du læser dette? Eller i morgen? Jeg skal jo med til fødslen. Sådan er vi jo. Hun var også med til begge mine, og hun tager både mig og sin svigerinde med til sin. Jeg står for gin og svigerinden tager pindemadder med. Fødselsfest.
Hm… Du har i det mindste skrevet tre indlæg i januar. Eller blev det til 4 med dette?
Jeg skrev to – forholdsvis indholdsløse – indlæg i december. Sidenhen ikke et ord. ET indlæg i september. Ingen i oktober. Hele 9 krampagtige indlæg i november… Var det de sidste krampetrækninger?
Blogger Blues. Eller bare mangel på ord, overskud, emner, noget… Ved ikke, om dette ender med at blive den endelige død for min blog, men i hvert fald er den alvorligt syg lige nu.
Hvad sker der? Hvordan samler man trådene op – og er der overhovedet nogen tråde at samle op? SUK!
Alt dette bare for at sige, at du ikke er den eneste, der kæmper med bloggen i øjeblikket.
Og ja. Det er fandeme koldt. Så koldt at jeg faktisk slet ikke glæder mig til skiferie i Norge i næste uge, fordi jeg allerede synes at jeg er rigeligt dybfrossen.
Til gengæld kan jeg godt glæde mig lidt til varm kaffe i en sofa med udsigt til fjelde igennem vinduerne. Tror måske jeg skal holde lidt igen med at købe liftkort – og i stedet slæbe godt med bøger og garn med.
KH Karina
Håber at januar tager sig sammen og du snart kan fejre familieforøgelse 🙂
Åhr, du skal med til fødslen. Hvor er du heldig! Jeg har ingen søster, men jeg kan håbe på at jeg en dag får en svigerinde der vil have mig med. 😉