A new low

Den her januar stinker. Jeg har blogget tre gange indtil nu! Hvordan kan jeg overhovedet, med respekt for mig selv og mediet, kalde mig selv blogger?

Jamen laaaver du ikke noget, Julie? Fortæl et eller andet. Hm. Jeg laver ikke noget. Jeg står op, jeg fryser, jeg kører i min nye bil (og DET er dagens højdepunkt), jeg kommer hjem, jeg råver af mine vanartede unger (som gør deres bedste. Det er mig, det er ikke dem), og så laver jeg mad og går i seng.  Hi. Jeg går i hi.

I dag har jeg dog brudt rutinen og fået en hel times medarbejdermassage til en skarp pris. Måske er det derfor jeg sidder her og skriver nu. Måske fik hun løsnet op for mere end bare mine unaturligt spændte lægmuskler (cykler du meget? spurgte hun. Hahahhaaahhrrrahahahahahaha, sagde jeg.)

Men januar kan endnu nå at samle sig selv op. Min søster havde termin i går. Jeg kan blive moster hvornår det skal være. Nu! Eller nu? Mens du læser dette? Eller i morgen? Jeg skal jo med til fødslen. Sådan er vi jo. Hun var også med til begge mine, og hun tager både mig og sin svigerinde med til sin. Jeg står for gin og svigerinden tager pindemadder med. Fødselsfest.