Afløb

Nå, har altså seriøst brug for at starte en hadeliste over lånere… voksenlånere – som jeg også betjener nu – er altså meget meget mere fjollede end børn!! Kan ikke vente til vi får oprettet en arbejdsplads i børneafd. så jeg mest har base der.

Hadeliste over lånere:

1. Folk der snakker med dem selv. Enten når de går rundt og ser på reolerne eller når de sidder foran pc'erne. "nådada – nu skal du bare se! Her kommer der noget!" siger de begejstrede højt til sig selv. Så hold dog kæft, tænker jeg.

2. Ældre mænd der er både senile og døve. Havde en i dag. For det første var han så gammel som man nærmest kan være uden at være reelt død. For det andet kunne han ikke høre – og bar ikke nogen synlige former for høreapperat. Og jeg taler bare ikke særlig højt. Har aldrig gjort det. For det tredje kunne jeg ikke tyde 2/3 af de kragetæer han havde kradset ned på sin lap papir, omkring hvilke titler han gerne ville have. For det fjerde, blev det hele tiden mere og mere tydeligt HVOR senil han var… Efter lidt råben frem og tilbage og en hel del gentagelser, fik jeg endelig bestilt to titler udefra, som vi ikke selv havde og så fandt jeg så den tredje, som vi havde. Men da han så ser den, siger han uh nej, det må jeg undskylde, men den har han sørme allerede derhjemme. Fint fint, siger jeg og ligger den på bordet ved siden af mig. Hvorefter han starter forfra med at forklare hvilke titler han gerne vil have bestilt hjem – de to som jeg altså lige har bestilt. Og så afbryder han sig selv, peger på den bog han lige har sagt han har derhjemme og spørger; nu ser jeg lige du har den der liggende der, er det i orden hvis jeg låner den med?

Øh ja? svarer jeg… Så går han så hen til skranken og begynder at spørge HK'erne efter de der bøger, som han lige har reserveret ved mig… Jeg går hen og forklarer endnu engang, at dem har vi lige bestilt hjem og at han får et brev når de er her. Så går han. Så kommer han tilbage igen og spørger mig om de samme titler en gang til, og jeg begynder at overveje, om hans kone sender ham et nyt sted hen hver weekend, så hun selv får en pause. Selv om jeg godt ved, det er synd for ham. Så går han igen, med mine mange forsikringer om, at bøgerne er bestilt – og RØDE noter på sit papir om at de er bestilt og dags dato. Så kommer han gudhjælpemig tilbage igen 2 min. i lukketid og vil have mig til at bestille alle de bøger der står på litteraturlisten i den bog han tog med, som han har derhjemme. Jeg bestiller et par stykker af dem, men flere er ikke udkommet i danmark og det kan jeg ikke få ham til at forstå. Så går han. Så kommer han tilbage og smider den bog han tog med, som han har derhjemme, ind af brevsprækken – fordi vi nu har låst døren og muligvis også fordi han endnu engang er kommet i tanke om, at han den derhjemme.

Herre jemini. Giv mig til hver en tid et par urolige teenagere eller nogle vilde indvandrerknægte. Dem kan man da i det mindste tale fornuft med. Sådan en mand burde jo ikke gå alene rundt. Selv om han kunne sagtens huske sit personnummer og navn osv. Det var vist kun korttidshukommelsen der var røget.

Nå, men nu har jeg fri i morgen. Og i aften skal vi til koncert med Diefenbach og det har jeg ikke været før, så jeg glæder mig rigtig meget.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Kommentarer til Afløb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.