Okay, så er Klara taget hen til Oscar E for at lege. Og Agnes er vågnet efter en 3 timers lur i klapvogn med en smule hævet hovedgærde. Så nu er jeg den eneste der er træt.
Og så kan jeg pludselig se min gode gamle Agnes igen. Hun smiler sq! Ungen smiler!! Havde helt glemt hvor mild og glad og nem hun var (er?).
Hun har fået tand nr. 7. Hun rejser sig op hele tiden, ved mulige og umulige ting og har en del blå mærker i panden. Hun speed-kravler. Hun spiser fint og drikker af kop. Hun kan sove 4 timer uden at vågne. Hun klapper. Hun vinker. Hun kan vise, hvor stor hun er, med armene over hovedet. Hun danser til musik. Altid. Hun kan slå smæk med tungen. Hun ryster på hovedet når hun ikke vil have mere mad/vand. Hun trommer til alt musik. Og hvis jeg synger lalalalalala synger hun med. Og hun giver de bedste krammere, med de to små fede arme om halsen på mig.
Og hun siger altså ord. Flere gange om dagen, siger jeg noget til hende (naturligvis) og mange af gangene lyder det som om hun svarer. Altså på sådan en måde, så man sidder tilbage og tænker, HOV – det lød da som om hun sagde??? Sagde hun ikke lige??? Aj, det kan ikke passe. Og så er man videre.
Men her er en liste over “lyde” hun har sagt på rette tid og sted, som svar på spørgsmål osv. Hov. Ja. Hej hej. Vuf vuf. Op. Moar. Mammam. Klara. Miau. Tak. Hva´det?
Og så har vi sådan en leg med telefonen. Hun snakker lystigt med hvem der nu gider, når de ringer. Og hvis jeg så siger dingelingeling, hvem er det der ringer? Det er til Agnes! Hej Agnes. – så holder hun sin hånd op til sit øre! Og så leger vi telefon.
Om lidt her på kanalen – musikvideo featuring AgynessAgnes.
Det går jo så hurtigt, så man både taber øjne, næse, mund og ind i mellem også lidt sig selv (ikke kg…), når man haster afsted for at fatte det hele. tillykke med en lækker unge! KH J