Åh nej, så gik der endnu en dødkedelig hverdag. Jeg ved godt man ikke længere må skrive om den slags her i babyklubben, men hvad skal en triviel person som mig gøre?? Jeg oplever jo bare ikke noget!
Nå, men først så skete der det forfærdelige at vi bare stod op og spiste morgenmad – hvor trist er det ikke lige at høre om, men vi var nødt til det, desværre. Så tog jeg afsted til et cafemøde med juni2003 siden, og det er jo altså også bare død-trivielt efterhånden, for det har vi gjort ca. en gang om md. nu, siden vi var i 4. md. ca.
Klara var bare så kedelig at det grænsede til det provokerende, for hun faldt i søvn på vej derover og så var der bare ingen action i hende.
Vel fremme var det bare de samme gamle kedelige personer, som var med. Jeg er bare så skuffet over at de ikke tog sig sammen og var mere spændende eller anderledes, for de ødelægger jo fuldstændig mit liv (og min dagbog) ved at være så abnormt kedsommelige. Jeg sad bare og hang og sippede til en smoothie og spiste en virkelig trist brunch med røget laks og små pølser – hov – jeg glemmer næsten det allermest kedelige, og det var at Klara kun sov en time, og så vågnede og spiste alle de små pølser fra min brunch. Hvor dødsygt er det ikke lige?
Det eneste der var en lille smule nyt og spændende, var en ny person som var med, men så var hun alligevel bare helt sød og normal – øv hvor skuffende!
Så legede klara vildt med ungerne – eller – de synes selv det var vildt, men jeg sad bare og gabte og kunne knap holde øjnene åbne, så kedeligt var det at se de der 8-9 et-årige storme rundt og slå på hinanden og lege. Ok, klara prøvede virkelig at peppe min dag op, for hun faldt forover 3 gange og fik en bule 3 gange, men bare på det samme kedelige sted hver eneste gang – ikke engang buler kan det barn få på en ophidsende måde???
Nå, men så ringede min helt uhyggeligt kedelige søster og inviterede os til islands brygge – helt ærligt – hvem tror hun vi er? Tror hun vi gider bevæge vores luksuslegemer helt derned, bare for at sidde ved vandet, i sensommer solen, og drikke flere smoothies sammen med hende?? Jeg har da virkelig meget federe ting at lave, på sådan en fri søndag.
Nå, men ok, vi kunne jo ikke finde på noget bedre, så vi gik afsted, og Nina og erik gik med, fordi deres hverdag også bare er så trist og indholdsløs, så de er nødt til at hægte sig på andres action…
Så kom vi derned og det var rigtig godt vejr, men det er jo også bare død-trivielt, med den fantastiske sommer vi har haft i år, ikke?
Så ringede min pisse kedelige og usexede kæreste og sagde at han var nødt til at hjælpe en rigtig trist ven med at male nogen virkelig kedelige vinduer færdige, og om det var i orden? Han var bare så sød på den helt helt kedelige måde, at vi ikke engang kunne skændes om det (ØV!), så jeg sagde bare fint, fint og så spiste klara og mig sammen med moster mette. Bare så ærgerligt, at vi var nødt til at blive dér og lade som om vi hyggede os.
Kl. halv 9 gik vi hjem, fordi gamle kedelige klara ødelagde festen ved at blive træt – kunne hun ikke lige tage sig sammen? nej, hun ville bare hjem i seng. Nå. Så vi gik hjem og hun kom i seng helt uden ballade, hvilket bare er SÅ trist, for når hun skriger og skaber sig, så sker der da i det mindste noget, ikke?
Min rigtig kedelig-lækre kæreste var også kommet hjem og så gik vi tidligt i seng og blev nødt til at have helt vildt triviel og kedelig sex, fordi det skal man jo når man nu er kærester, ikke? Men det var bare ikke med min gode vilje – jeg håber virkelig vi kan peppe det lidt om en anden gang, for jeg var nærmest ved at falde i søvn i mens.
Så undskyld fordi jeg bare har så helt almindelig kedeligt et liv og undskyld fordi jeg vælger at skrive om det her, i min dagbog. Jeg skal nok prøve at lave noget virkelig spændende i dag…
-
Sker der noget?
december 2024 M Ti O To F L S 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 -
Seneste indlæg
-
-
-
Blogroll
-
Tags
- anmeldelser
- apokalypser
- app
- bibliotekar
- billedbøger
- blær
- bolig
- bøger
- børn
- Design
- drøm
- ebog
- en god sag
- fagsnak
- ferie
- Fest
- film
- gadget
- Give away
- Haven
- humor
- hverdag
- jesus
- jul
- kedsomhed
- koncerter
- krea
- kunst
- leg
- mad
- mode
- musik
- natur
- nuttethed
- nøgne mænd
- rejse
- reklame
- rod
- skilsmisse
- store ord
- surt
- teknik
- udstyr
- underholdning
- vampyrer
Følg med via Bloglovin´
Hvad skrev jeg hvornår?
Meta