hvis man kan have ferie, når man har fri hele tiden og er på barsel? Det kan man godt, tror jeg, for det at komme lidt væk og blive vartet op af sine forældre, det er jo ret ferieagtigt. I dag tager vi nemlig til Fyn en uges tid igen. Vi skal mødes med præsten søndag, og næste søndag, d. 21.9., skal Klara så døbes. Jeg har besluttet at holde fast i navnet, for det er jo det vi har kaldt hende så længe nu og det ER et fint navn.
En spøjs ting – den dag hun skal døbes er det præcis et år siden min sidste menstruations første dag. Tænk, så hurtigt det år er gået og så mange ting der er sket. Den dag vidste jeg ikke, at det ville blive min sidste mens i så lang tid! Havde jeg måske nydt den mere, hvis jeg havde vidst det? Jeg tvivler…
Fredag var jeg til zoneterapi med rumpenissen for 2. gang. Hun blev hurtigt gal den her gang, så behandlingen fortsatte med et bryst i munden. Der er ingen tvivl om, at trykkeriet sætter gang i nogen ting, for hun sked en kæmpe lorteble midt under behandlingen. Da det var slut var hun glad igen med det samme og grinte til terapeuten. Så lå hun og kiggede hele vejen hjem i vognen og faldt naturligvis i søvn, lige da vi nåede hoveddøren… Så hendes far blev sendt af sted med hende. De kan begge trænge til en lang gåtur 🙂 Og jeg skal jo have ro og hvile mig, sagde SP, for mælkens skyld. Så nu sidder jeg her helt alene og når jeg er færdig med at skrive vil jeg ligge i min seng helt i fred. Sikke en luksus!
Lørdag kommer to af mine mostre og ser til Klara. Det var dem der forærede os den vidunderlige voksipose, så de skal da have en kop kaffe og lidt kage som tak 🙂 Det manglede da bare.
Ellers glæder jeg mig enormt til at komme "hjem" igen til Fyn. Vi har ikke været der siden starten af august og det er jo helt utroligt så meget der er sket med Klara siden da. Hun er større, meget mere bevidst, kan vende sig fra mave til ryg, smiler og griner og pludrer hele dagen (når hun ikke er rasende) og nu er hun begyndt at daske lidt til ting. Stadig ved tilfælde, men det varer ikke længe før hun opdager hun har arme og hænder tror jeg.
Jeg har ikke kunnet skrive indlæg det meste af ugen, hvilket har sat mit blod i kog flere gange. Men hvis man vil, kan man læse mit onsdags indlæg under fredag.
Uh ha ja, og så får vi mine katte over i denne weekend, for plejeforældrene skal også lige et smut til fyn fredag-lørdag. Jeg glæder mig til at have dem igen, de store pels-basser.
Nå, jeg må hellere nå det med hvilen også, inden de to andre er tilbage. Hav en god uge uden mig, snøft…
kh. Julie
