så sidder man her og laver playliste til sin første fest i årevis. barnet skal passes hos moster mette. kattene er hos deres biologiske far. der er købt saltstænger og papkrus. 25 mennesker har sagt ja tak og lidt flere kommer måske. vi har over 3 timers non stop fed musik på playlisten indtil nu og arbejder på flere – havde helt glemt hvor meget god musik der findes… jeg kan allerede mærke hvor godt det bliver.
fredagen går med rengøring og hygge. for nogen en utænkelig kombination, men når man får hjælp til begge dele af nina så går det.
torsdagens rytmik var rart som altid, og det var så sjovt at se lille emilia fra schweitz slå sig løs! hun var vild med det hele og synes vist godt hendes mor må finde sådan noget musik-leg derhjemme 🙂
emilia og hendes mor kommer nok også lige forbi til en kop kaff' fredag eftermiddag, så det er godt at formiddagen står på rengøring og oprydning – når man sådan får gæster fra det store udland.
og hvor er det egentlig fedt at man kan sende sit barn i vuggestue mens man støvsuger og render op og ned ad trappen med vasketøj! så er der andre som giver ens barn frokost og får hende til at sove lur, mens man kan få tingene fra hånden.
det går rigtig godt i vuggeren. de sidste 3 dage har hun sovet over 2 timer til middag dernede og hun spiser også okay og græder ikke ved aflevering. men vi forventer at der måske kommer en ekstra reaktion om nogen uger.
skal nok opdatere på hele festivitasen!
kh julie – party-queen in spe