Arbejdsløs

Nå, men så gik jeg hjem og var arbejdsløs. Lagde mig straks på sofaen, for ligesom at føle efter, hvordan det føltes. Jeg fik ondt i nakken af det. Og tog mindst 800 gr. på øjeblikkeligt.

Eller tæller arbejdsløsheden først fra på mandag? Jeg har jo været på arbejde i dag. En trist dag. Jeg fik en lille gave af dem. Noget negleblødgører-noget og en 8-hour creme fra Elisabeth Arden. Så man kan da i det mindste konkludere, at de kender mig ret godt. Er i hvert fald glad for, at jeg ikke fik noget vin som jeg aldrig ville få drukket.

Gik igennem amagercenteret på vej hjem og købte en trøstegave til mig selv. Så lææænge på den her

God gave 

Men endte med at købe den her i stedet.

også ok Jeg er jo arbejdsløs nu og skal spare…

Nå. Men så er det fredag aften. Og jeg er arbejdsløs. Arbejdssøgende. Har jeg tabt nu så? Skal jeg sige, jeg er freelancer, hvis nogen spørger, hvad jeg laver? Næste gang, jeg er ude til et eller andet socialt? Og vil deres øjne begynde at flakke, hvis jeg bare siger jeg er arbejdsløs? Okay, faktisk har folks øjne altid flakket når jeg sagde, jeg er bibliotekar… "nårrrjj mand, hun er nok kedelig" har de så tænkt. Og "er det en uddannelse???" har enkelte sagt.

What ever grrrlfriend! Talk to hand, 'cause the face ain't listenin'! (nu skal jeg jo til at se daytime talkshows, så jeg øver mig lige i jargonen…) – nu vil jeg se den der Legendernes Tid, med ham der Brad P. Det er er sådan en film, som jeg har set rigtig mange gange, men aldrig helt fra ende til anden. Har altid enten set starten, noget i midten eller slutningen. Det er egentlig noget jeg har gjort med en hel del film…

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Arbejdsløs

  1. Suzy Q skriver:

    du har bare revet noget tid ud af kalenderen til noget selvfordybelse, for lissom at komme nærmere på noget selvrealisering.

  2. Jens skriver:

    Hej – er det mon dig jeg kigger på lige nu ? – suste lidt rundt på nettet og faldt over en side med nogle anmeldelser på dk4 ? Det var også en Julie – er det et secret job – også for SKAT, eller har jeg bare ikke fulgt med i for kort tid ?

  3. Julie skriver:

    Hej Jens. Jeg anmeldte bøger for DK4 i min studietid – ca. 5 år siden. De har så bare ikke lavet mere ved den side, eller ændret nogen af oplysningerne siden da, så den er temmelig uddateret. Det der med SKAT kender jeg ikke noget til 🙂 Er ikke ligefrem nogen ørn med tal.

  4. Sanne skriver:

    Jeg er lidt i tvivl om man ønsker tillykke med arbejdsløshed… men i hvert fald “you go girl!!” Og vi ved jo alle sammen at du bare holder pause for at lade op til det der virkelig er i vente til dig og det kræver altså en del overskud og nogle friske batterier lige at finde det og få det og sådan og det får du jo nu. Du bør nok lære at det hedder “cause the face gives a damn” men ellers tror jeg du er helt klar til daytime television og så må jeg misunde dig de mange kanaler – daytime på Tv2 med sne, dr1 og folketinget på dr2 er altså bare ikke det fedeste, slet ikke nu hvor tv2 har lukket og slukket Dollars for (18.???) gang.
    Nyd arbejdsløsheden – hvem ved hvornår du igen får så god tid??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.