Nu er jeg jo så gået på barsel, og har alt for god tid til at tænke.
Og så har der været den snak i medierne for nogle dage siden, om hvorvidt det er poppet at give en ged eller nogle perlehøns i julegave. En ting er sikkert – det er blevet meget populært, og deraf stammer jo netop ordet poppet.
Jeg ved ikke rigtigt… jeg må nok erkende, at hvis jeg sad der juleaften og åbnede mine pakker og ikke fik en eneste ting til mig selv, men kun en masse billeder af geder, koppevaccinationer og mikrolån – så ville jeg altså blive lidt skuffet. Jeg er en stor fan af gaverne. Planlægge dem, købe dem, pakke dem ind, give dem og sørme også at få dem. Elsker hele konceptet.
Ham der sagde, det var poppet, synes hellere man skal støtte løbende, med et fast beløb hver md. Og der er min samvittighed ren. Jeg har i årevis haft et sponsorbarn i Indien, betaler hver md. til dansk flygtningehjælp, red barnet og dyrenes beskyttelse.
Man kan jo også overveje at helgardere sig, og gøre begge dele?
Den anden morgen læste jeg så en artikel om, at det jo er meget fint med al den nødhjælp og alle de geder, men at folk så glemmer de fattige herhjemme.
Arh, hvor galt kan det være? Men jo, der er jo folk i Danmark som ikke har råd til at holde jul. Og det er måske nok ikke noget livstruende problem a la f.eks. en uhygiejnisk fødsel i Angola, men for den familie der står midt i det, tror jeg såmænd at problemet er reelt nok.
Jeg var så inde på mødrehjælpens side, og der har de på forsiden en kalender med små uddrag af breve de modtager fra værdigt trængende.
Nu ER jeg jo også gravid, men jeg fik da tårer i øjnene over mange af de skæbner man aner dér. Dem vil man OGSÅ gerne støtte.
Hvis det bliver ved på den her måde, så ender det jo med, at det er mig, der er ruineret og må have hjælp
Jeg tudede lidt (ikke gravid, men PMS, du ved) da jeg inde på mødrehjælpen læste, at danskerne havde doneret en masse penge de sidste par dage, fordi de, via medierne, var blevet gjort opmærksomme på, at ikke alle familier kunne holde jul. Ååååh, bare sådan en vidunderlig uselvisk nyhed at læse, midt i alt det her med, at alle mulige skøre mennesker, elsker at skyde, sparke og dolke andre ihjel i Københavns gader.
Sidste år købte jeg eksempelvis en gave og en flok høns til min venindes dreng. Og min far fik en gave og en bisværm. Og min bror fik en gave og en ged. På den måde blev de ikke snydt for gaver og samtidig købte jeg mig til en jul med ren samvittighed. Jeg har det sådan lidt som om man er en forælder, der aldrig har tid til sit barn, og så køber man lidt aflad ved juletid. Man burde jo, som du siger, gøre noget året rundt. Men det er jo også fordi især til jul kommer man virkelig til at se kontrasterne. Her vælter vi os i ligegyldige prangende gaver, mens små børn slås om to riskorn. Ækelt…
Jeg støtter også et barn i Den Dominikanske Republik, men jeg synes sgu stadig, at det er okay at give en bisværm eller en ged i julegave. F.eks. er min svigerfar ærlig talt et utaknemmeligt skarn, der knapt nok gider åbne gaven – seriøst – han har modtaget gaver, som har ligget uåbnet i månedsvis: engang faldt jeg ved sommertid over et par hammerlækre sko , stadig i boksen, som han havde fået af os til jul…..og de lå i bagagerummet på hans bil, hvor han havde lagt dem juleaften, da han skulle hjem!
Han fik en ged af os i julegave sidste år, og det var genialt!
Julie
Okay, HAN lyder sær, Anden Julie. Det kan jeg ikke forholde mig til, det der. Han skal have ALLE gederne i år.
Aj, han er garanteret også sådan en, som ikke ville bruge en øre, hvis han vandt de 20 mill. i Lotto?? Så ville han blive boende i sin garage og leve af dåsebønner og toastbrød?
Næ, nu er du da optimist – han snylter sgu da hos familie og venner, når det gælder fast føde – han er typen, der lige dropper indenom lige ved spisetid! Iøvrigt rejser han lige straks til Thailand for at tilbringe et par måneder sammen med en “fabriksarbejderske”, og så er hans problemer måske løst…..og han har faktisk lidt psoriasis som VIRKELIG ville profitere af, at han bare blev dernede og opholdt sig i det helende klima året rundt. Vi skal nok besøge ham – så længe han betaler billetten 😉 Måske han meget passende skulle have en sæk ris i år, det ku’ jo være til eget brug?!
Julie
Hm sidste år var der jo en landsby der druknede i geder… de havde simpelthen hverken plads eller råd til at brødføde dem… Kan man mon sende en ged til mødrehjælpen?
Jeg synes gaver der gavner er genialt, -MEN jeg vil bare gerne selv have rigtige gaver 😉 -så støtter jeg et par hjælpeorganisationer i løbet af året…
Mine svigerforældre får en ged eller noget… De ønsker sig intet og har frabedt sig gaver i år, da de ikke synes de mangler noget. Men jeg synes heller ikke de skal sidde der og ikke have noget at pakke op, såååå 😀
ja det er rigtig meget snak om den ged koncept. men jeg synes at det er en super god idé. der er så mange gang, hvor må kan ikke finde ud af en gave fordi den anden har alt. Ja, vi konsumere alt for meget.
vi giver os en ged i år, ellers er det en gardnerset (!!!,) det er fordi vi skal give en ca. 100kr. gave til et par. Hvad kan man så finde på med 100kr.? Hver år køber vi en lille ting, men en ged er en super gave synes vi og så kan vi give lidt mere for det er lidt for os.
vi må ses hvad svigerbror siger til det….
Jamen var der ikke noget med, at sidste års gede-hit var ufattelig dårligt gennemtænkt, fordi de ville ødelægge den sparsomme vegetation, modtagerne selv havde brug for?
Jeg har intet imod velgørenhed – men vil meget have mig frabedt, om andre er det på mine vegne. Jeg vil nemlig selv vælge formålet. Og hvor går man hen, hvis man vil “bytte geden”?
Nej, jeg synes ikke, det er nogen god idé med alle de underlige u-lands-gaver. Det fjerner fokus fra det kolossale behov for hjælp, der er derude, hvis vi allesammen bare køber aflad ved at give moster Olga et certifkat på en billig sæk ris. Så hellere købe en smuk buket til moster Olga, hun selv kan glæde sig over. Og lade være at projicere vores lejlighedsvise medansvar for u-landene over på hende.
Selv ville jeg hellere støtte f.eks. Mødrehjælpen!
Altså man vælger ikke selv hvad man skal have i gave (velgørenhed eller ej) – det gør giveren! Basta.
Jeg er én af dem, der har fået julepakke og et pengebeløb igennem Mødrehjælpen…og nu ikke for at få dig til at græde igen, Julie – men da jeg hentede den julepakke hos giverne i dag, følte jeg mig som jordens rigeste quinde (selvom jeg frøs forfærdeligt om fødderne), da jeg gik hjemad…og afkommets begejstring, da vi pakkede den ene lækre ting ud efter den anden, var ubeskrivelig (hun mener, at vi har fredagsslik til rigtig lang tid, hvis vi nu sparer lidt på det – jeg forudser, at vi spiser pebernødder i april…)
Oh, der er så mange mennesker, der har brug for hjælp af den ene eller den anden art – alle steder i verden…så jeg synes, at det er fantastisk, at vi hjælper på hver vores måde – og det både ude såvel som hjemme…
Vi har f.eks. samlet 25-øre og 50-øre i vores krukke i køkkenet, så vi kunne sende 150 kr. som julehilsen til det sponsorbarn, som vi har i Guatemala (og som jeg stædigt nægter at “opgive”, fordi det bare IKKE må være de 190 kr. om mdr. der vælter vores budget, og fordi jeg ikke kan bære at vælge hende og familien fra, selvom min egen situation har ændret sig voldsomt over årene) – og jeg ved, at selvom jeg ikke er gravid eller noget, så kommer jeg garanteret osse til at knibe en tåre, når jeg modtager deres taknemmelige brev…og så’n gi’r og får vi måske alle sammen lidt i det store billede…og det føles godt, synes jeg… 🙂