Nyforelsket?

Joh, måske er man lidt nyforelsket.

Da ikke i sin mand – arrrhhhjj, haha, dét er en gammel forelskelse, dén der. Næh, i sit barn.

Det her gravid-noget har gjort mig lidt nyforelsket i Klara såmænd. Altså ikke sådan, at hun får lov til at styre det hele eller bliver vugget i søvn i mine arme, som dengang man først forelskede sig i hende. Og så alligevel – frekvensen af nætter som hun sover i vores seng er steget betragteligt. Jeg kan bare så godt lide at have hende der. Jeg ligger og kigger på hende, mens hun sover, ligesom dengang i starten.

Og vi ligger og putter, og ser hinanden dybt i øjenene, inden hun skal sove. Og hun siger de samme ting, til mig, som jeg sagde til min mor, da jeg var en lille pige. “Jeg vil aldrig forlade dig, mor” siger hun. “Vi skal altid være sammen, jeg vil altid bo hos dig og far og jeg flytter aldrig hjemmefra!”

Jeg tager det helt roligt, for jeg sagde jo det samme til min mor, og se hvor jeg er i dag! Ikke på Fyn i hvert fald. Så jeg giver hende bare ret og siger, at det er jeg sørme glad for, for jeg kan heller aldrig undvære hende og hun kan blive her så længe hun har lyst. For Åhhh, hun skifter jo mening en dag. En frygtelig dag, i en ikke fjern nok fremtid, vil hun pludselig stå og skrige mig op i ansigtet, og sige at hun hader mig, og at jeg heller aldrig har gjort noget som helst for hende. Alt sammen bare fordi hun ikke må få tre øl med til klubfest, eller noget i den stil.

Måske kommer nyforelskelsen også lidt af dårlig samvittighed? Nu kommer vi snart med den her baby og selv om hun glæder sig og gerne vil det, så har barnet jo ingen jordisk chance for at vide, hvad hun går ind til. Og selv om det er sundt at få flyttet fokus fra en selv, så er hun jo alligevel så lille og så vant til at have det fulde fokus. Men det ER sundt at flytte fokus. Det mærkede jeg selv, da jeg fik Klara. Noget af det absolut bedste ved det var, at jeg ikke gik så meget op i mig selv og pludselig fik jeg enormt meget mere selvtillid. Og ro.

Ved nu ikke om Klara får hverken selvtillid eller ro, af at få en lillesøster… måske med tiden?

Der er også alle minderne, som bringer fascinationen af ens eget afkom og forelskelsen i samme, tilbage. Dragter i str. 50. Vuggen der er kommet frem. Hvem mon hun ligner, hende nr. 2? Mig eller ham? Eller Klara? Ud af alle de millioner mulige børn vi kan avle, hvem har vi så lige ramt?

Man bliver jo lidt utålmodig, og måske derfor nyder jeg Klara endnu mere for tiden. Mens vi har tiden, bare hende og mig. Min store dejlige pige, som jeg har ønsket mig hele mit liv, og som er lige sådan som jeg altid drømte om. Hvordan kan en 2´er nogensinde matche det? Men det kan de jo. Det gør de jo, det siger folk. Det er altså virkelig spændende.

Ps. det er ikke blærebetændelse.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 Kommentarer til Nyforelsket?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.