Babyer, Dylan og Seinfeld

Det er jo en genial tv aften på DR1 i dag!

Startede med dokumentar om babyer og deres udvikling, og gæt hvem der tudede sig igennem det? Fordi babyer er så søde og fjollede og tumpede at se på, og lækre og uskyldige og modige og naive og livsglade og umiddelbare og lige til at spise.

 Og så om lidt kommer der en katastrofe-serie. Jeg ELSKER jo dårlige katastrofefilm, så mon ikke også en serie er ok. Den handler om noget med, at solen er ved at eksplofandemedere og så går det rent galt for os alle sammen osv. Og der er kun een ting som er bedre end en dårlig katastrofefilm. Det er en dårlig katastofefilm med Luke Perry på rollelisten. Bedre (dårligere) bliver det simpelthen ikke. Tak DR1 fordi I skal spare…

Og sidst, men sandelig ikke mindst, slutter vi aftenen af med det allerførste afsnit nogen sinde af serien Seinfeld. Vi er mange der allerede elsker den serie, og så er der en del som slet ikke kan se det sjove i den. Til dem vil jeg sige – giv den en chance mere måske? De første par gange jeg zappede ind i et afsnit for mange år siden, synes jeg også det var noget underligt noget. Synes de var latterlige, og slet ikke spor sjove. Men jeg blev klogere. Og nu elsker jeg Seinfeld, men allermest elsker jeg Kramer og Elaine. I en periode ville jeg rigtig gerne være Elaine, fordi hun er så skræmmende. George Costanza er også alle pengene værd. Og jeg ser frem til at se alle afsnittene fra starten og til slut, for det har jeg aldrig prøvet før.

Tak Dr1.