Babys blå bog – 5 ugers US

Så har Agnes været hos doktoren i dag og fået sin 5 ugers undersøgelse. Den klarede hun virkelig flot. Både lægen og reservelægen som var der, var helt vilde med hende. Ih og åh og næh og uh og hun var jo så VÅGEN og så kvik og så dejlig og så stor og tyk de rette steder – lovprisningen kendte ingen ende – så jo, hun ER altså Vanløses sødeste baby – i hvert fald af pigerne.

Babydata:

Fødselsvægt 3624 – 5 uger 4850 – meget fin stigning.

Fødselslængde 52 cm – 5 uger 57 cm! En cm om ugen, ikke noget at sige til at hun vokser ud af tøjet! Skal hun mon være højere end sin mor? Ja, så er der jo faktisk kun godt 100 cm igen…

Hovedomkreds ved fødsel 35 cm – 5 uger 38 cm.

Favorit hobby: at stirre på bogreolen

Yndlings restaurant: Hooters

Wellness favorit: fodnusning

Efter doktoraftalen gik vi en lang tur med vognen, og endte i metroen og tog til Frederiksberg. Jeg var i Aniel efter natursut, da Agnes faktisk er et suttebarn efterhånden. Hun er allerede glad for sin naturlige sut. Så kan hun jo gnaske på den, når hun ligger i sin økobomuld strækvikle, den lille øko-snob.

Efter Aniel kom jeg forbi et par børnebikse med lidt restudsalg, og det kom jo så også Agnes til gode. Jeg fandt faktisk også en top og en cardigan til mig selv. Ret lang tid siden, jeg har fået noget. Og det her er rigtig forårsagtigt, og cardigan´s er meget praktiske når man ammer.

Da jeg blev sulten købte jeg en frokost-sushi menu og en vand, og sad så på en bænk i solen og var totalt meget på barsel. Man burde have taget et foto af scenariet, da der kort efter kom en temmelig usoigneret mandsperson, og satte sig ved siden af mig, mens han nød en smøg og en tuborg. Billedet skulle have heddet Kontraster i hverdagen. 

Så tog vi hjem, og eftersom NOGEN har fået penge tilbage i skat og derfor skyndte sig i babysam i forgårs efter de lækre super nova alarmer, så kunne den samme NOGEN lade sit barn sove videre ude i haven, da vi var vel hjemme. Og sådan endte hun så med en lur på 4 timer i alt. Hvem skal man mon knalde heromkring, for at få ungen til at gøre det samme om natten også?

Klara har stadig ikke fået feber, hvilket er virkelig sært, nu hvor hun har den diagnose synes jeg. Hun var til tjek i går, og overlægen sagde at han nu stadig var sikker på, at det var PFAPA, og at vi bare skal komme næste gang hun får feber. Og så fik de en tid til tjek om 6 mdr. også.

Og så fik jeg jo min socialisering i går. Vi var nogle februar mødre fra netbabyklubben, som mødtes hjemme hos en, og spiste brød og dikkede babyer og prøvede vikler og slynger. Det var virkelig hyggeligt, og lige hvad jeg trængte til. Det er da godt man kan arrangere sin egen mødregruppe, når det offentlige er så langsomt.

Og nu! Til frikadellerne! 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Responses to Babys blå bog – 5 ugers US

  1. Pollyanna skriver:

    Bare nogen ville sige til mig jeg var dejligt tyk de rigtige steder…. ak ja, man skulle være 5 uger igen.
    God fornøjelse med den lille bebs – hun ser dejlig ud på billederne.

  2. morfar skriver:

    Hooters er også min favorit 🙂

  3. Marlene skriver:

    Hej Julie,
    Ja, jeg venter også stadig på mødregruppe her i Vanløse for flergangsmødre… Selv om Vigga (jeps, det skal hun hedde) kun er knap 2 uger gammel og manden stadig er på barsel, så har jeg efterhånden også et stort behov for at komme ud blandt ligesindede mødre og tale igennem…
    Måske os mødre fra Vanløse skal mødes på Phister eller på Mad og Mokka (v. Grøndals station) og nuppe en kop kaffe eller noget?
    Marlene

  4. julie skriver:

    Ja, det kunne vi da sagtens! Hjalmar, Vigga og Agnes – det lyder da som en god ide. Kender ikke den der grøndals st. – hvor er den??

  5. Marlene skriver:

    Grøndals station ligger på Godthåbsvej, lige på grænsen mellem frederiksberg og vanløse. Mad og Mokka er den bedste café i Vanløse, den ligger i den gamle stationsbygning ved Grøndals station, et meget lille, men hyggeligt sted og så laver de super gode latter med dobbelt shot, smothies, sandwich og brunch…
    Vi kan også tage Phister… den er nok mere central, men kvaliteten desværre noget ringere end Mad & Mokka. (Selv om jeg ikke har været på Phister, siden den skiftede ejere).
    Marlene

  6. julie skriver:

    Jeg går nu hellere lidt længere efter et godt måltid. Jeg var lige inde på Phisters og kigge på menukortet, mens de var i gang med at skifte ejer, og malede osv, men da så det godt nok kedeligt ud. Men Phisters er da i hvert fald velegnet til folk med barnevogne (og indhold) – er Mad og Mokka også det? Du har min email, Marlene, og så får jeg lige fat i Line og Hjalmar andetsteds.

  7. Line fra Vanløse skriver:

    Hej med Jer, der mangler mødregrupper :o)
    Jeg er med -klart!!
    Og helt sikkert frisk på Mad og Mokka. Har været der et par gange, og det er nemlig rigtig super duper dejligt og hyggeligt :o)
    Og da jeg bor meget meget tæt på Phister, er den prøvet af -også i den grad. Og holder sig bestemt ovenvande, men det er vist mest pga beliggenhed og hyggeligt personale. Nå ja, og vanens magt :o) Og så fordi jeg sjældendt indtager andet end en kop latte der, og de er vist nogenlunde ens alle steder, der har de samme fancy maskiner.
    Men en dejlig gåtur gennem Grøndalsparken, og VUPTI så stiger caféerne lige i graderne :o)
    Og navnene klinger da egentlig ret godt sammen, så jeg tror bestemt, der er potentiale..
    Næste uge kan jeg mandag, onsdag og fredag hele dagen, tirsdag og torsdag om eftermiddagen, så I siger bare til..

  8. Line fra Vanløse skriver:

    Hej Julie..
    Efter slyngemøde i Kastrup kan jeg kun give dig ret -Agnes ER den sødeste baby i Vanløse -af pigerne :o)
    Venter også her på mødregruppe -nu bliver han 12 uger lige om lidt… Det er for 1. gangs fødende, den jeg skal slå mine folder i (hvis jeg ikke når at ombestemme mig inden det nogensinde kommer så langt), så det gør åbenbart ingen forskel på behandlingstiden. Godt man kan lave sine egne arrangementer :o)

  9. Helle skriver:

    Hej Julie
    Dejlig at det går så fint med Agnes.
    Og sporede jeg lige et “citat” fra “Love Actually” ?
    Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.