Pigerne og jeg har moret os over den her nye billedbog på vers, af Ida Exner. Billederne er skægge og varme og ret enkle, men teksten er det bærende, også pga formatet. Som er lille og firkantet.
Fra et bibliotekarisk synspunkt, er det ikke et godt format. Små billedbøger bliver væk. De kan ikke ses når de ender i en bladrekasse, hvis de står op alfabetisk, er det altid dem der bliver skubbet ind bag de andre og virkelig ofte bliver de sat forkert på plads og ender blandt pegebøgerne, fordi de har samme format.
Nå.
Men fra et oplæser-mor synspunkt er formatet fint.
Forsiden er flot og fanger øjet, hvilket er godt fra alle synspunkter.
Bette Morten handler om … Morten som er lille. Han er den mindste og han er træt af det. Det kan jeg (og mange børn) virkelig relatere til. Det stinker at være den mindste.
Men Morten er ressourcestærk og gør noget ved sin situation. Han drømmer om et bedre sted og en aften får han nok og begiver sig ud i verden. En odyssé på cykel i regnvejr.
Det bliver til en herlig historie, fuld af vilde eventyr og dyr og i sidste ende vokser Morten af alle sine oplevelser.
Pragtfuldt! Livsbekræftende og herlig bog, god til folk fra ca. 4 år og op.
Den må prøves. Rytmen i versene minder mig lidt om Mumitroldene eller “Hvem skal trøste Knytten”, som jeg elsker højt. Men jeg må indrømme at en sætning som “Snart ku’ bjørnen li’s..” er tæt på at give mig knopper… :-S
Rikke
Den virker rigtig fin!