Biblo after hours

Det var så den weekend.

Kakao/boller-delen hos min søster var alletiders. Klara sang tommelfinger, tommelfinger, hvooooor æææ duuu?? hele vejen derud, i bussen. De fleste syntes, heldigvis det var ret sødt med sådan lidt underholdning på en kold lørdag, men jeg tror hende damen, der sad overfor os, som Klara konsekvent sparkede over knæet, mens hun forsøgte at fastholde øjenkontakt, var liiiidt træt af os.

Vi kom sent hjem igen, og straks efter aftensmad tog jeg ud til Nørrebro igen og fandt min søster og starten på hendes fødselsdagsselskab på Den Lille.

Det med Den Lille, det er sådan her; det er et meget lille og ret gammeldags værtshus. Meget lille lokale, klemt ind et sted på Jagtvej og nemt overset. Sådan en rigtig stambule, med grimme malerier af sømænd på væggene og interiør fra 1970. Men der er hyggeligt. Og de unge piger bag disken bliver så glade, når min søster slæber det halve af Svendborg med derned, for så er der da endelig lidt liv i den. Og nogle mennesker under 50. Så de køber ekstra sprut ind og laver sjove drinks til 35 kr. osv. Det man så må tage med, det er stamgæsterne. De skal jo også have lov til at være der. De er sådan prototypen på stamgæster. Mænd i en ubestemmelig alder, men bestemt over 50 og under 70, med tilfældig sammensat tøj og store røde, svampede næser. Og så dyrker de det der uvaskede/ubarberede look, mens de står og svejer svagt og siger ting som "du er bare sådan en ssckhøøøn pige!" selv om de overhovedet ikke kender én.

Faktisk mødte vi en, som var berømt! Jeg kan selvfølgelig ikke huske hans navn nu, fordi jeg ikke hørte efter halvdelen af alt det han sagde, men det var ham der som var med i det der panel de havde en overgang i Rundfunk. Det snakkede han meget om, og hvor sød hende der intervieweren var (signe?). Der var også en af dem som igen og igen spurgte, hvem fødselaren var og derefter gav hende en øl og sad og holdt hende i hånden i 20 min. mens han fortalte hende, hvor schmuck hun er!

Nå, men omkring midnat havde jeg talt med en af mine søsters venner om hans nyfødte barn i TO timer – han var nok glad for, at der endelig var en som gad lytte… Og så begyndte de andre, jeg sad sammen med, at snakke om hash. Hvor man kan købe det, hvor meget det koster, hvilken kvalitet det skal være, hvem der ikke skal hente osv osv osv. Det synes jeg var kedeligt, især i betragtning af, at den ene af dem allerede ER blevet diagnosticeret skizofren af en LSD-psykose. Var det mig, ville jeg nok personligt vælge at holde lidt igen med de euforiserende stoffer. Men hver mand sit valg, ikke? Og jeg valgte så at bevæge mig videre til næste fest.

Næste fest var vældig godt i gang og blev holdt i forhallen til Sundby Bibliotek. Det er sådan et godt rum, for man kan lukke helt af indtil alt bib-relateret, så det bare er et stort flot firkantet rum. Og der har Sara og Luan så deres cafe. Jeg kendte jo ikke rigtig andre end dem, og de holdt festen sammen med to venner – så der var i hvert fald omkring 60 mennesker jeg ikke kendte. Men det var hyggeligt at snakke med Sara igen, og med hendes veninde Hanne, som skaffede mig en piña colada helt gratis. Vi fik også danset lidt, indtil dj'en afslørede sin etniske oprindelse og der gik total Bratislava i festen. En form for bosnisk riverdance. Meget interessant. Og meget populært også, eftersom 80 procent af de tilstedeværende var øst fra, et sted. Bosnien og Albanien og den slags.

Omkring kl 02 begyndte festen at føles meningsløs. Jeg gad ikke danse mere, fordi jeg pludselig var blevet fed. Og jeg gad ikke drikke mere, fordi jeg var ved at få hovedpine. Og der var ikke nogen at flirte med og ikke nogen man skulle score, for han var jo derhjemme, og så kunne jeg ligeså godt gå hjem. Det gjorde jeg så. Og han sad stadig oppe og skrev speciale, den sære fyr. Det er da dumt at gøre, når man nu VED man skal tidligt op med barn, fordi ens kæreste har fået lov til at have tømmermænd. Han havde ikke engang tid til at se på mig, så jeg gik sur i seng. Og han kom senere i seng end mig, men stod heldigvis stadig op med Klara og tog hende med til Børnekulturmesse. Og jeg sov til de kom hjem igen, kl. halv tre.

Resten af søndagen var ret middelmådig og Klara rodede simpelthen så meget at det næsten ikke var til at være her. Jeg burde ordne mit hjem i voldsom grad, men det er vildt uoverskueligt. OG der er lukket for vandet mellem 9-14!