Bogen spørge-Jørgen er jo ikke skrevet uden grund. Børn spørger, hold da op, hvor de spørger. Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat.
Den anden dag løb jeg så helt helt uforvarende ind i den mest oplagte samtale pt. og jeg burde have set det komme. Klara spurgte jo nemlig, hvordan babyen er kommet ind i maven…
Mit svar var, at far har puttet et frø derind, som så har fundet et af mors frø, og sammen begynder de så at vokse til en baby. Hun har heldigvis stadig hovedet fuld af det svar, men jeg kan godt selv se, at den naturlige fortsættelse – når hun har gennemtænkt det her – er, at HVORDAN putter far så frøet derind?? Den tid den sorg.
Men umiddelbart bagefter spurgte hun så, hvordan babyen kommer UD igen??? Og her mente hun selv, at hun vidste noget, for hun var sikker på, at den da kommer ud af maven. Og det er jo heller ikke løgn i visse tilfælde. Uden at nævne ord som blod, operation, komplikationer eller des lige, fik jeg forklaret, at ja, nogle babyer kommer faktisk ud af maven. Men det er mest, hvis det skal gå meget stærkt. Det spurgte hun heller ikke nærmere ind til… hun ved jo godt, at nogen gange har forældre meget travlt.
Så spurgte hun, om de kommer ud af numsen? Og jeg kan godt se det oplagte i det, for altså – ting kommer jo ud af numsen, ikke? Men her måtte jeg så på pædagogisk vis forklare, at piger er så heldige at de har tre huller. Et til numsen, et til tis, og et i midten som babyerne kan komme ud af.
“Aiii, MOR, sikke en SMART ide!!” Udbrød hun – tydeligt imponeret over denne virkelig gennemtænkte produktudvikling. Og her endte den samtale så, som om dette mysterie nu var løst og alt gav mening. Men den skal nok komme op at vende igen, det ved vi jo. Og jeg gruer lidt for det. Jeg har ikke spor lyst til at forklare hende, hvordan frøet kommer derind. Men det bliver noget med, at så elskede mor og far hinanden så meget, og krammede og kyssede og så kom frøet derind. Vupti!
Kunne du ikke bare mumle “parthenogenese” – jeg mener, der går jo immer et par år, inden Klara selv kan slå ordet op i en ordbog *G*.
Hmm – ja…..vi brugte også forklaringen med frøet til V. da hun var 4 1/2 og skulle være storesøster. Hun åd den heldigvis råt….troede vi, for et par dage efter kom hun og spurgte
“Hvordan kom den frø egentlig ind i din mave, Mor og hvordan kan en frø blive til en baby”
Klara har helt ret: Det ER virkelig en smart idé. Da jeg var barn, sidder jeg og kommer i tanker om, havde min mor – som hun brugte – en fin, lille samling af illustrative plancher, samlet i en mappe, som hed “Fortæl barnet sandheden”.
Hej Julie
Min Clara var jo nøjagtig samme alder, som din Klara er nu, mens jeg var gravid – og jeg lånte en masse bøger om at blive storesøskende. Den der hittede absolut mest herhjemme var : “Vi skal have en baby” af Christian Tielmann. Jeg synes den er god – ærlig, præcis og med forklaringer, der passede til min 4-årige. Første gang jeg nåede til siden om, hvordan sædcellen kom ind til ægget, skulle jeg såmænd også synke lidt, men da jeg først havde gjort det, så var det jo egentlig fint nok 🙂 Og Clara er i hvert fald nu “ekspert” på området – selvom hun ikke helt troede på, at det var foregået sådan “for det havde hun da ikke set!”.
Jeg synes det hjalp at få hjælp af en bog til forklaringen om ‘bierne og blomsterne’ – så man hverken fik fortalt for lidt eller for meget 🙂 At det så måske ikke er strengt nødvendigt at en nu 5-årig har helt styr på livmoder, moderkage, æg- og sædceller er en anden sag, men med en videbegærlig datter, så synes jeg i hvert fald det er bedre end nogle af de andre bøger, som fortæller om ‘magiske frø’ og ting og sager – de kan da lige så godt lære det rigtigt 🙂
Knus fra Maria
Knus fra Maria
Hahahahahaaa – “fortæl barnet sandheden” 🙂 Det lyder som sådan en trosretning. Vi har også nogle billedbøger på biblo, som er enormt 70´er agtige og meget virkelighedstro. Det kan jeg simpelthen ikke byde hende 🙂
Nå ja, hellere et knus for meget, end et for lidt 🙂
Det er da så sandt som det er sagt! 🙂
Ja jeg syntes altså også vældig godt om den med de tre huller. Den må jeg se om jeg kan ihukomme når tid er 😉
Tak for en go’ historie – der er ikke noget bedre end børns guldkorn.
Sidder og kommer i tanke om at min mor har fortalt at da jeg engang spurgte om hvor babierne kom ud, og min mor forklarede at de kom ud af det der smarte tredie hul vi piger er udstyret med, skulle ha’ spurgt “Jamen, gør det ikke meget ondt?”.
Rigtig go’ weekend til jer alle 3½
Jeg synes du har nogle gode forklaringer! Den med at der er til numse, tis og baby f.eks. den kommer jeg nok til at hugge om et par år 😉
Der er da også den der 70’er tyske sag hvor hun føder en storsmilende unge?
Men nu har du jo forklaret med de tre meget praktiske huller, så kan du jo bare sige at far har puttet sit frø ind der hvor babyen kommer ud – det er vel logisk nok, børnevenligt nok og sandt nok?
Jeg ville ikke tøve et sekund med plancherne og “hele sandheden, kun sandheden, intet andet end sandheden” hvis hun var interesseret, men nu er jeg så måske også vokset op i lidt af et hippiehjem.
Du kunne også være hende en film med en fødsel? Du kan vel ikke starte tidligt nok med det præventive arbejde…
Oh lille gys, min søn på 4 plejer at tage den slags emner op i morgentrafikken på vej i børnehave.
For nogen tid siden spurgte han mig lidt tøvende, om jeg ikke bare syntes det var vildt, at babyer kom ud af navlen….aaahem, jeg undgik at snuppe en cyklist i rundkørslen mens jeg hurtigt overvejede om jeg bare skulle give ham ret, eller det der med “sandheden, hele sandheden”. Endte med en blød mellemlanding og sagde henkastet at dét gjorde babyer heldigvis heller ikke, faktisk kom de ud af tissekonen. Lamslået tavshed. Før han endelig tøede op og sagde: “Arj, ville det ikke bare være klamt hvis de kom ud af numsen??!!!”