Bjørnesex

Okay, nu hvor jeg har skrevet den overskrift, så kan jeg godt se, at den muligvis vil lokke nogle forkerte elementer herind, især hvis man er typen der googler den slags…

Men sagen er den, at mine naboer har gang i et eller andet. De lyder som om de har sex, og de lyder som bjørne i mens. De grynter. Og hyler lidt. Hvilket er godt for dem, thumbs up naboer, da de for en uge siden skændtes så voldsomt at den stakkels skræmte stof, som var alene hjemme, kunne høre hvert eneste ord. Om hvordan han i hvert fald havde ødelagt hele hendes dag! Og hendes liv! Mindst. Han havde fucked det up, havde han. Men nu har de så bjørnesex, så man må som nabo gå ud fra at husfreden er genoprettet. Og skænderiet den pågældende dag har sandsynligvis handlet om, at han havde glemt at købe sukker og smør, som hun skulle bruge til at bage en kage, og nu kunne hun ikke nå det, og alle fødselsdagsgæsterne kom et par timer senere. Og sådan kan man så lære meget mere om sine naboer end man har behov for eller lyst til. Etplans hus i provinsen, here I come!

Men det er i det mindste bedre end den nabo der engang boede til den anden side, hvor væggen er så tynd at jeg kan høre når hun tænder og slukker på de elektriske kontakter i stuen. Hun var asiat af en art og hørte det samme vietnamesisk/koreanske/thailandske "pop" nummer om og om igen, hver dag, hele dagen. Undtagen hver søndag morgen kl 6, hvor hun vækkede mig ved at have højlydt og grundig sex. En fast aftale med en gift mand, det var min teori… Den lejlighed er forøvrigt lige blevet solgt igen, så vi er spændte her på 4. salen og byder alt velkommen, bortset fra tidlig-søndag-thai-sex og De Vilde Unge, med deres techno og basrytmer som går lige i solar plexus og giver mig kvalme samt umiddelbar trang til at dræbe.

 

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 Kommentarer til Bjørnesex

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.