celinofobi

Var nær ved at få et hysterisk anfald på vej hjem fra arbejde. Kom sagesløs og uforvarende trallende til iPod’ens U2 – fast cars (kan det blive mere lækkert at gå til end det nummer?) men måtte så fjerne egen musik, da jeg skulle op på cyklen. Det er jo uforsvarligt at cykle når man ikke kan høre, ikke?

Anyway, mens jeg låser min cykel op når de sædvanlige ynkelige toner fra den allestedsnærværende harmonika-sigøjner mine sarte og en kende snobbede ører. Har ofte overvejet at stikke ham en hund, bare for at stoppe den jammerlige parodi på musikalsk udfoldelse, men er alligevel for nærig. Hvad er det også med de øst-harmonikaspillere? Hvor kommer de fra og hvorfor er de pludselig allevegne? Det er sq lige før man savner de der peruvianske panfløjte-nisser i poncho’er, som ellers plejede at herske i det københavnske gadeliv. Næsten. Har det noget at gøre med EU’s udvidelse mod øst, eller sammensværgelsen større end som så? Og hvorfor skal det gå ud over mine ører? For ikke at tale om alle de gange, hvor deres rædderlige kattejammer-toner har vækket mit sovende barn, når vi passerer dem med klapvognen.

Nå, men der stod jeg, som naglet til stedet og begyndte at svede angstens kolde sved, da det langsomt dæmrede for mig, hvilket nummer der var dagens plage. Og det var værre end ellers – det værste nogensinde, hvis I spørger mig. Langsomt genkendte jeg de forfærdelige toner af mit livs største mareridt. Celine Dion. Titanic. My heart will go on. På HARMONIKA! Og mit hjerte stoppede.

Nu er det ingen hemmelighed for dem der kender mig, men I andre kan jo ikke vide, at Celine Dion er noget af det mest skræmmende jeg kan komme i tanke om. Jeg mener, come on, det er jo tydeligt at hun ikke er af denne verden! Det er jo åbenlyst at hun er en alien.

 

HUaahahahhaa 

Til sammenligning:

se selv!!

Er det ikke tydeligt?? Der kan da ikke herske tvivl om den sag! Billederne taler jo for sig selv – I rest my case! Og jeg synes også det virker endda meget mistænkeligt at netop en af de der harmonika-sigøjnere vælger at spille et af hendes numre – det kan ikke være en tilfældighed! Der ER en sammensværgelse dér, jeg ved det!

At han så gik i gang med et gammelt Paul McCartney hit mens jeg cyklede væk forstærker bare min mistanke! Jeg skal nok komme til bunds i det her!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

121 Kommentarer til celinofobi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.