Ja, det er jo det jeg er registreret som. Faktisk både på den ene og den anden måde, for gift kan jeg jo heller ikke finde ud af at blive.
Og ledig er jeg også på arbejdsmarkedet, selv om jeg arbejder mindst 3 dage om ugen, og ofte mere pga vikartimer. Selv i de 4 mdr. hvor jeg havde 2 forskellige jobs var jeg stadig officielt ledig.
Jeg har en fast stilling på 11 timer. I nogen mdr. har jeg så haft 5 ekstra projekttimer, men de stopper pr. 31.5. Og fra nov. til og med feb. havde jeg en andet job også, så der var jeg oppe omkring 30 timer og kunne faktisk leve af mit arbejde.
Men nu er jeg jo under 30, og jeg har været meldt ledig i mere end 6 mdr. så nu skal jeg have lavet en jobplan. Uagtet at jeg sådan set allerede HAR min egen jobplan, som går ud på at passe det arbejde jeg har, tage så mange vikartimer som muligt og hele tiden søge mere fast.
I en jobplan kan man – så vidt jeg har forstået – gøre et par forskellige ting. Jeg kan finde et job med løntilskud (undskyld, men hvad er forskellen? Jeg har et job nu og jeg får løntilskud i form af supplerende dagpene?? Hvorfor al den administration og bureaukrati?? Det må da være dyrere i længden?) Eller jeg kan finde et kursus, som jeg måske får lov til at gå på, men ikke hvis det er for dyrt. Og hvor finder man et kursus, som passer ind i de arbejdstider man nu har?
Jeg fornemmer ligesom hvad vej vinden blæser. Nemlig i den retning at jeg ender med at måtte sige det her faste job op – den her fod indenfor i en branche med høj arbejdsløshed – for enten at gå helt ledig, eller for at finde et kursus der varer en uge eller 3 og sandsynligvis fører ingen vejne. Eller for at finde et andet job og få løntilskud til det. Hvilket da ville virke fuldstændig kafkask på mig.
Det er meget deprimerende, og det føles fuldstændig håbløst. Jeg er ved at miste troen på mig selv og mine egne faglige evner, og jeg griber mig selv i at kigge på jobopslag fra den lokale Bilka. Men kan samfundet virkelig være tjent med, at jeg først tager en lang videregående udd. og derefter ikke benytter mig af den? Og hvorfor tager de ikke bare og går på pension, alle de 68'ere som sidder tungt på stillingerne, så vi andre kan være her? Hvordan skal jeg betale deres pension, når jeg ikke kan få lov at arbejde? Og jeg vil virkelig gerne tænke i andre baner og finde noget uden for mit felt, men jeg har svært ved at overskue hvad det skal være, og hvordan jeg finder det. Og så har jeg jo sådan set taget min ønskeudd. og har fundet min niche og vil meget gerne blive i den her branche. Det er jo det jeg er god til. Eller var god til. Hvis jeg var god nok, så havde jeg vel et fuldtidsjob, eller hvad?
Og hvad er reaktionen nu? Samme som altid, det er fandme typisk julie – jeg har lyst til at tude og proppe mig med sukker. Så kan jeg også blive endnu federe og hade mig selv endnu mere pga min egen svaghed. Dejlig cirkel du skaber for dig selv assclown. Så kan jeg bare sælge ejerlejligheden med det samme, købe skrabelodder for den ½ mill. jeg får udbetalt og flytte ind i noget socialt boligbyggeri med det samme. Så sparer jeg samfundet for besværet med at tæve mig nedad. Måske kan jeg få en plads i det der omstridte byggeri midt mellem 2 motorveje og nogle togskinner her ude i gentofte. Så bor jeg også tættere på arbejde…
til carina: 🙂 jeg har jo faktisk både helbriller og langt hår der tit er sat op i nakken… ja, jeg er født til det job. Og spørger min chef hver eneste uge, om der snart er flere timer.
Øv for fanden da !! Hvor er det uretfærdigt Julie ! Jeg kan helt og fuldt følge din tankegang, dog er jeg sikker på, at det ikke er pga af dine kvalifikationer at du IKKE har et fuldtidsjob !! Jeg ved, at du er en gevinst for dem der ansætter dig og jeg er sikker på, at du NOK skal få STILLINGEN før eller senere… Lige nu er livet hårdt ved dig. Det er fordi du er i gang med at lære noget du har brug for. Tænk over det, der er jo ingen der lærer noget når alting glider som smurt i olie.
Synes du selv, at du er så lidt værd, at du er nødt til at fylde din krop med sukker (kender det alt for godt) ??? Julie – knejs med nakken ! Du er ved at få en lektion her i livet og du skal nok klare den. Dine skuldre ER brede nok.Og der er lys på den anden side. Alt bliver godt, hvis du ikke giver op.
Nu får du lige en ordentlig krammer, et kys på din kind og din arm et klem og så ved du jeg er her, hvis du af en eller anden årsag får brug for mig. Kh Liza
Arj Julie, en af de der 68’ere sælger da snart villaen, du ved den hun købte til 400.000, hun får mindst tre millioner for den og realiserer sig selv ved at smide manden ud finde en ung elsker og rejse jorden rundt. For at gøre det, så må hun jo sige sit job op og det får du…enkel løsning ikke???
Ellers så pirk til din chef, spørg om der ikke snart kommer nogle flere timer til dig et sted, så du kan fortælle det til AF. De er ofte hverken til at hakke eller stikke i, men har du noget at se frem til kan det være de hopper ned fra din ryg. Det er sq da AF og systemet der tynger dig for tiden.
Ifølge manden min så ved bibliotekarer noget om logistik, det er den vej han gik dengang da det trods alt så sortere ud for jeres lille folkefærd. Men jeg tror ikke umiddelbart et brancheskifte ville være dig, jeg tror nu du er den fødte børnebibliotekar, du mangler nok bare halvbrillerne og knolden i nakken *S*. Knus Carina
Jaaaa, men brillerne skal være halve og knolden stram, måske får du ekstra timer hvis du møder sådan op, og så en skjortebluse med tørklæde i halsen og en tweednederdel og flade sko…..men det er ikke sikker det er stilen for bibere i Hellerup???