Yay – så var der hul igennem til BilletlugenTilHelvede! Min søster og jeg skal til koncert med U2, den 15. august til næste år, i Horsens. Og det endda med nogle ret gode billetter, hvor vi sandsynligvis kan se “noget”.
Så jeg er glad og tilfreds. Men vil alligevel godt lige brokke mig over Billetlugen.
Hvor mange år er det, de har drevet forretning nu? Mange, ikke? Og de har nærmest monopol på billetsalg. Og de klarer det SÅ ringe. Jeg har aldrig, som i virkelig aldrig, oplevet et uproblematisk billetkøb til nogle af de store koncerter. Der er altid et eller andet. Når det ikke er deres egen server, der ikke kan klare presset, så er det som i går, hvor medlemmer af U2.com fik adgang til det “eksklusive” forsalg, noget andet der ikke virker. Således kunne vi godt putte billetter i kurven, men vi kunne ikke få lov at betale.
Her til morgen, har de dog oppet sig. Alle de andre gange, hvor noget er gået i stykker, har man bare hængt der helt alene med sit raseri og sin sorg og sin mangel på billetter. Nogle gange har de på enormt arrogant vis fralagt sig alt ansvar. Andre gange har de sagt undskyld (ihh, tak, så har man det meget bedre, uden sine billetter!). Men denne gang, synes jeg faktisk de har gjort noget godt.
Her er uddrag af den mail der til morgen lå i min søsters indbakke:
“Under dette presale oplevede Billetlugen problemer med at modtage betalinger grundet et nedbrud hos vores leverandør af betalingsløsning. Således blev bestillinger i et tidsrum uheldigvis afbrudt, når betalingsvinduet skulle gennemføres. Derfor er din betaling ikke straks blevet registreret hos os, og du har muligvis ikke modtaget fyldestgørende bekræftelse på, at dit køb var gennemført. Betalingen er nu registreret og vi kan oplyse dig om, at du har sikret dig billetter.
Billetlugen beklager, at du som vores billetkøber kan have følt dig usikker på om din bestilling og betaling er gået igennem.”
… du KAN have følt dig usikker … haha, man skulle være en overlegen skid, for ikke at føle sig usikker, når der står klokkeklart at betalingen ikke er gennemført.
Nå, men tak for det alligevel. Det er rart at de tog ansvar og det er rart at få løsningen serveret i sin indbakke, så man ikke skal igennem helvedes forgård forfra.
Og lad os så fokusere, på det der virkelig tæller:
JEG SKAL TIL U2 KONCERT TIL NÆSTE SOMMER!
[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=A8F_qKXCki0&hl=en&fs=1&color1=0x402061&color2=0x9461ca&border=1]
Men har du så ikke fået en bekræftelsesmail, Anne?
Pialouise – det er fordi vi er betalende medlemmer på u2.com – så kan man købe i forsalg.
jo mailen har vi fået, så jeg regner med at billetterne dukker op 😉
Velkommen til Horsens – vi har det meste 🙂
Hvordan kan I allerede nu have købt billetter? Salget starter da først på lørdag? Hvad har jeg overset?
JEG VIL OSSE TIL U2 …………..!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!………………….
Betalende medlemmer på U2.com? Hm, der er for meget jeg ikke ved. Håber der bliver en enkelt billet til overs til mig, selvom jeg må nøjes med at deltage i de almindelige dødeliges rivegilde. Vil så gerne, gerne, gerne gerne med!
Du skal nok være virkelig hurtig på lørdag så. Rygterne i U2 kredse på nettet siger, at omkring 27.000 billetter er solgt allerede. Så der er ca. 8000 tilbage til de almindelige dødelige mennesker på lørdag… jeg ved ikke om det passer. Men bered dig på kaos.
Har også en date med Bono og Co – bliver feeed 😉
Jeg skal også afsted 😉 – og det tog kun 30 min. at købe billetten… Til gengæld ventede jeg over en time på en kvittering som aldrig blev vist på skærmen ;-(
Nemlig – det er simpelthen ufatteligt, hvor tit det går galt for dem.
Heldigvis er det vist endt lykkeligt for folk den her gang.
Vi har i al fald fået vores billetter – til plænen 🙂
Der var dog ikke flere Red Zone billetter onsdag, så jeg har 1 stk Red Zone (købt af kammerat mandag) til salg. Er du måske interesseret, Anne? Det er billet til område med egen indgang, egne toiletter, madboder og sæder, hvis du skulle have lyst til at sidde ned (så vidt jeg er orienteret).
Aha, se det anede jeg (og jeg påstår ellers at være MEGA U2 fan) …..
Da de spillede i Forum var vi til begge koncerter ……… og det var SÅ FEDT!
Julie? Vi ses!
http://www.prozone.dk
Fedt inlæg
http://www.blog.prozone.dk
Åh, hvor skønt! Du er heldig, er du!
KH