Nårh ja, den træning. Det kan jeg da altid skrive noget om.
Det gik jo for sig igår, og det var alletiders. Ham trænerfyren viste mig rundt sammen med en ældre dame, som også skulle starte. Han spurgte, hvad vi normalt lavede – nok for at fastslå niveauet – og hun kørte løs med, hvordan hun både cyklede, og gik meget, stod på rulleskøjter og havde et meget meget fysisk tungt arbejde! Okay dame, tænkte jeg, hvad laver du så her, hvis du er så damn fit??
Jeg måtte jo erkende at min daglige motion består i omkring 30 min. gang til og fra stationen, bære 12 kg. barn op på 4. sal og cykle 20 min frem og tilbage til vs. Dvs ikke det helt vilde. Men efterhånden som vi kom i gang, viste det sig at de 8 år her på 4. salen ikke har været forgæves. Mine lårmuskler fejler i hvert fald ikke noget. Jeg kunne tage ligeså mange kg som ham trænerfyren, på sådan en ben-maskine, og hende der "super-woman" måtte have sat den 35 kg. ned i belastningen. HA ha, tag den, blærerøv.
Så viste han os nogen flere maskiner og tvang mig til at lave 12 mavebøjninger, den nazist. Men jeg kunne godt. Hårdt bliver det bare i morgen, når jeg så skal lave 3 x 12. Så roede jeg 2000 meter og døde ikke engang. Og så kom Maya, og jeg fulgte hende lidt rundt og cyklede lidt mere og snakkede fanden et øre af, om min rådne fredag aften.
Så en tur i svømmepølen, ind i bad, i med noget hårkur og så 20 min. i sauna. Ahhhhhhhhhhhhhhhh, nyt og absolut bedre menneske! Følte mig strålende og total fit bagefter, og skyndte mig at drikke en strawberry smoothie i juicebaren ved siden af. Så det er ingen overdrivelse at sige, at jeg glæder mig faktisk til i morgen, når jeg skal derud igen, og jeg skal nok ende med at elske at komme der. Der var en god og behagelig stemning og ingen onde silikone-implanterede københavnerduller. Kun småfede mødre og en masse lækre mænd. Og nogen mindre lækre mænd også.
Jeg har jo ferie hele ugen, så idag har også været en luksusdag. Først ned med Klara, så akupunktur og massage – det var 5. behandling i dag og min eksem er helt væk næsten. Det klør ikke mere og mine hænder er pæne igen. Gudskelov for kinesere! Så lige forbi magasin og deres udsalg. Jeg ved godt I alle sammen synes jeg bruger for mange penge, men jeg har dem jo. Jeg aner ikke hvor de kommer fra, men det løber jo rundt for mig. Fik nye FCUK jeans og dejlig let rützou-top i bomuld. Synes Rützou har sat priserne ned… 300 kr. er da ikke dyrt, vel?
Min søster henter Klara i dag fra vs og hygger sig lidt med hende, og så bliver hun her og spiser. Vi skal have hjemmelavet pizza, og her vil jeg godt lige føre mig lidt frem – den er jeg altså god til at lave!
I morgen skal jeg fitnesse og hygge med maya og om aftenen skal rytmikmødrene spise på Kostbar inde i byen. For første gang i md's vis er det lykkedes at samle alle 5! Glæder mig som et lille, meget fit og spænstigt, barn!
Og tak for jeres tanker og omsorg og gode råd. Og hvem fanden er julie_a-fan???
Kære Julie
Tak for det, nu er selv jeg bare nogenlunde tilfredsstillet. Der er altså heller ingen silikoner i mit center, men dit lyder nu alligevel lækrere – på den anden side er jeg ikke gammel nok til at være så længe væk fra martin at jeg både kan nå sauna og spa – efter min træning.
knus
Kristina
Jeg funderede også lidt over din nye fan…. sådan noget bryder jeg mig normalt ikke om, men hvis bare det er gode fans med anonyme kommentarer er det vel ok… hvis ikke skulle man jo nok ikke lægge sin dagbog på nettet :o))
Tillykke med en vellykket træning! Jeg tror ideen med at have en som Maya samme sted er god – om ikke andet vil din forpligtigelse til hende kunne lokke dig afsted de dage du ikke gider (og her taler jeg af virkelig erfaring :o)
Pyh jeg taber helt pusten bare ved tanken om 12 mavebøjninger….Kald mig bare svagpisser…. 🙂 Tager hatten af for det…
Julie_a-fan….hmmm det skulle vel ikke være Stoffer selv???? Ja ja bare et vildt gæt 🙂
Knus Kirsten
Hej Julie :-))
Jeg bliver sgi da næsten (og kun næsten) misundelig når jeg læser om din træning, ISÆR svømmeturen og saunaen.
Her er alt besværligt hvis man vil gå til noget. Jeg skal bruge bil eller off. transportmidler for at komme nogen steder.
…Jeg ikke bare bliver NÆSTEN misundelig, jeg bliver STOR misundelig… Det lyder super lækkert med dit træningscenter, – kan godt forstå, hvis du går hen og bliver afhængig 🙂
– og jeg er altså også god til at lave pizza *GG* Den bliver bedst med en dej der har stået til koldhævning et døgns tid… eller hva’ ? 😉
JUBIIIII – hvor jeg glæder mig til i aften. Knus
Hej Julie.
Håber du er OK. Måske “folket” snart kræver mere om dit liv.
Knus Carina