I går kom vi lidt sent hjem fra noget familie jule-tamtam. På vej op ad trappen siger Klara ” så bliver det spændende at se, om nissen har været på spyd!”
Hvortil jeg svarede, at det håbede jeg da sandelig ikke. Det ville være lige makabert nok. Og så i en børnefamilie!
Åh ja de børn, de siger de sjoveste ting. Dejligt for dine piger, at du har en blog….så kan deres bemærkninger huskes og genopleves af jer og dem senere. Synes tit man glemmer alle de sjove ting ens børn siger.
Apropos nisser…..min dreng, Jens på 8, spurgte fornyligt om julemanden findes – jeg ved fra sidste år, at det er et emne, de debatterer i skolen – så han hører fra andre, at det gør julemanden ikke, men det er noget små børn tror på, noget forældre bilder en ind, så hvad svarer man? Jeg svarede så, at det ved jeg ikke, at der er nogen der tror på, at han findes, og nogen der ikke tror på, at han findes. Han sagde så: “Jeg tror på, at han findes!” Og jeg var glad og tilfreds, men så fortsætter han: “Tror du på, at han findes mor?” “Øh, det ved jeg sørme ikke rigtigt, men det kan da godt være!” “Jamen mor, jeg tror på at han findes, gør du ikke også det?!!” Og så må man jo tage en rask beslutning om, at det gør man så stadigvæk, for ens 8-årige søn, som ikke er klar til at opgive sin tro på julemanden…..
Nisse på spyd – og så gerade ned i fondue’en
Åh hvor godt!
Jens Christian spurgte for et par dage siden, om man kunne spise elektriske ål “hvis nu man kunne få strømmen ud af dem når de døde”. Det havde jeg da helt glemt. Det må jeg se at få fundet ud af.