Må vel hellere rekonstruere indlægget om nytårsaften. Skulle jo nødig glemme en eneste lille detalje.
Nytårsaften var ved at ende i arrigskab og kaos for mit vedkommende. Jeg stod og baksede med at få de selvsiddende strømper på, der var 5 min. til HM Dronningens nytårstale og i mens hyggede Klara sig med at hærge det lånte soveværelse, vi befandt os i.
Og pludselig skete tingene meget hurtigt. I det, det lykkedes mig at påmontere den sidste strømpe, bukkede jeg mig ned for at lukke den sidste dyre marc jacobs stilet – og så er den gået i STYKKER! Den der lille dims, som skal stikkes igennem hullet i ankelremmen for at lukke spændet MANGLER! Og vi taler her om et par sko til 2200 kr. som jeg kun har haft på 2 – læs TO – gange. Og det vel at mærke ikke til vilde abefester med dans på bordene eller med champagnedrikning af mine sko. Nej da, bare til juleaften hos svigermor, med det musselmalede porcelæn fremme og ganske beherskede festligheder. Og så 1. juledag, til en frokost. Det burde sko i den prisklasse da kunne overleve? Det burde sko til 4 kr. kunne overleve! Men måske er jeg ganske uforvarende kommet til at investere i et par (meget dyre) engangs-sko?
Samtidig med denne fatale og ganske foruroligende opdagelse, vælger min yndige førstefødte så at udøve sit naturlige talent for Undersøgelse Af Alt, ved at hive i en meget interessant ledning – hvilket afstedkommer at en lampe ryger ned i hovedet på hende, fra dens placering i vindueskarmen. Lampen overlever, men sparepæren deri rammer gulvet og pulveriseres til atomer. Jeg står så der, humpende på en enkelt 8 cm. høj stilet og forsøger uden stor effekt at fjerne mit stædige og skrigende afkom fra gerningsstedet inden hun skærer sine små uskyldige fingre på glasskårene, alt i mens min hjerne arbejder på højtryk for at finde en løsning – jeg SKAL bare have de sko på nytårsaften!
Dér står jeg så, og i det samme ringer min mobil – som om jeg manglede flere udfordringer. Det er så min far, som bare lige vil sludre lidt og ønske godt nytår og fortælle lidt om torsten og meretes fest samme aften, og han vil da også gerne lige høre alt om Klara og hvordan hun har det og om hun har sagt "morfar er den bedste sømand og pirat" endnu. Jeg får vist hvæset nogen ret uengagerede grynt tilbage, for i det jeg falder sammen og sætter mig på sengen med telefonen, opdager jeg endnu en potentiel katastrofe…
V-udskæringen i min nye sorte kjole er fuldstændig uden hæmninger. Kendere vil vide, hvad jeg taler om. Sådan en v-udskæring, med lidt slå om effekt, som kun virker hvis man står rank og ret op. I det man sætter sig ned og falder lidt sammen i ryggen, så blafrer stof og barm og alting ud til hver sin side. Ville være OK, hvis jeg var single og til nytårsaften med Spændende Mænd (hvis de findes – personligt tror jeg bare de er en myte) – nå, men slet slet ikke OK, når jeg skal til nytårsaften med barn som er midt i ammeafvænning og skal sidde overfor min kærestes bedste ven, hans kæreste og hendes veninder hele aftenen.
Glasskår, skrigende barn, snakkende far, ødelagte sko, ubrugelig kjole – og ja – naturligvis er der nu også løbet en maske i hælen på min ene strømpe. Og jeg har ikke andre med.
Får afsluttet min far i telefonen med hans egne gamle argumenter "telefonen er kun til korte beskeder far – det har du da selv sagt 1000 gange…" og skriger så på stoffer. Han kommer og besigtiger skaderne, men ligemeget hvor meget jeg forklarer, så kan han slet ikke se problemet med kjolen. "Jamen du ser da så lækker ud, skat" messer han bare, som om jeg en skønne dag vil tro på det, hvis han bare siger det ofte nok… Men han henter i det mindste en støvsuger og ordner Barnet og hendes eskapader.
Værtiden forsyner mig med neglelak til strømpehælen, som så er stoppet. Og med sytråd til udskæringen, og så er barmen også bremset i sin vilde flugt. Og endelig, ståltråd hvor med det lykkedes mig at lave en anordning der gør at skoen kan lukkes.
HM Dronningens tale er slut, men det er alle mine trængsler også heldigvis. Og på onsdag tager jeg op til den butik hvor skoene er købt og slår noget så gevaldigt i bordet!
