Det er så mig, der er tale om. Ja, jeg er nok lidt snobbet – eller har i hvert fald været… Ikke at jeg har noget at have det i. Jeg er ikke spor bedre end andre, ikke spor rigere eller tyndere eller noget. Jeg er bare sådan lidt kultursnobbet på nogen områder – måske er det fordi jeg er bibliotekar, og vi forestiller os jo nogengange, at vi ved lige LIDT bedre, end jer andre, ikke? 🙂
Anyway – nu er jeg f.eks. ikke længere for fin til at tage bussemænd og snot væk fra min datters næse med de bare fingre og tørre dem af i min egen beskidte trøje (som Klara alligevel tørrer både mund og næse i løbende gennem dagen) hvis der ikke lige er klud eller køkkenrulle i nærheden. Jeg har faktisk altid undret mig over køkkenrulle – hvem køber det? Hvorfor er det lavet?? Det ved jeg så nu – det er børnefamiliens bedste ven!! Men er det ikke i nærheden, så så foregår det altså på den anden lidet flatterende facon, for mit barn skal jo ikke se snottet og beskidt ud, vel? Skidt pyt med mig selv…
Jeg er heller ikke for fin til at skifte en lorteble på toiletgulvet i en cafe. Og det er altså lidt af en udfordring med et barn i den alder, hvor det at skulle ligge stille på ryggen er en skæbne værre end døden! Det er som at forsøge at få en ål til at ligge stille med kun en hånd. Man tager en dyb indånding og forbereder sig mentalt, før man løsner tapen i bleen og så gælder det om at få så meget bæ som muligt af med den første vådserviet. Efter det første strøg er dét løb nemlig kørt, og så er barnet på vej om maven. Og på trods af en fod på hver hendes skulder, er det som regel hende der vinder (hvorfor er babyer så stærke???) og så står hun der, på alle fire med sin lille blege caca-befængte numse strittende op i vejret. Så kan man så lige tage det på bagsiden, før man tvinger hende ned på ryggen igen og forsøger at få resten med under vilde skrig og protester. Det er noget af det mest stressende i verden! En mor der kan håndtere et sådant pres, burde være selvskrevet som topleder i erhverslivet…
I dag overskred jeg så endnu to grænser. Den første var, at jeg købte billedbladet. Jeg har aldrig læst, endsige købt den slags! Ikke engang ved frisøren. Men nu ville jeg have det, for jeg vil have den plan over karetens rute på fredag, og så er det et godt minde at gemme, med lidt info om hele den historiske begivenhed.
Den anden grænse der blev overskredet var under pres fra Nina. Under hele forløbet bad jeg til, at ingen jeg kender ville komme forbi og se mig, og det skete heldigvis heller ikke. Jeg har været i Tøj og Sko! For første gang nogensinde! Jeg vil holde fast i, at kvaliteten altså ikke er den bedste og at snittene ikke er de mest chikke. Men ok – til de priser… det er sq fair nok. Jeg fik da købt regntøj til Klara og en bøllehat (mere) til hende. Og så købte jeg en t-shirt til mig selv. Den er fin nok, og jeg synes egentlig også, at det er ok med en t-shirt til 80 kr., i stedet for en Rützou-creation til 800 kr. Når jeg alligevel går rundt og tørrer snot af i den, ikke…?! 🙂
kh Julie
