Ja, er det ikke typisk. Når man endelig får et job og har lyst til at fejre lidt, så er man alene hjemme sammen med en knap 60 årig og en knap 3 årig, som begge skal underholdes i 48 timer. Mand, jeg skulle have været Eddie Murphy, for at klare det job bedre, end jeg gjorde. Eller Jack Bauer x to.
Men nu er den ene taget hjem igen, og jeg er alene med den anden, og hun er meget nemmere at styre når de ikke hidser hinanden op. Ikke et ondt ord om sviger- og alm. forældre (det er bloggen jo desværre også for offentlig til), men de fleste kan nok forestille sig, at det er en dårlig kombination at have en af slags på 50 m2, når man er pms og ens kæreste aldrig er hjemme, og man hellere ville fejre sit nye job – og man desuden gennem det sidste halve år er blevet vant til at være alene hele tiden. Og især til at styre og opdrage sit barn alene. Og gøre, hvad der passer en, når det passer en. Jeg mener – jeg har dårligt nok siddet her i 2 dage!
Og jeg har slet ikke fået sagt tak for alle lykønskningerne. I er nogle søde og dejlige cybermennesker. I har ret i, at det er lang transport – men skulle man sige nej tak til et fedt job på det grundlag?? Det er jo for det første slet ikke lovligt i følge a-kassen, og for det andet ville det da også være åndssvagt. Jobbet er det værd. Vi bliver boende stille og roligt de næste par mdr. og så leder vi efter noget at leje der op af – så hvis nogen kender nogen, der kender nogen som kender nogen, såååå…
Vi vil ikke købe med det samme og binde os for hårdt, før vi ved om jeg elsker jobbet, og om de elsker mig, og hvad stoffer skal når han er færdig til maj. Vi ser, hvad der sker. Men jeg sidder da naturligvis allerede og gennemsøger nettet og kigger på boliger…
Til dem der frygter at jeg ikke kan undvære byen – well, jeg tror og håber, at I tager fejl. Jeg er da trods alt vokset op i en by med kun 500 mennesker og jeg har været spejder og alt det der. Og har altid boet mellem skov og vand (undtagen her på amager) og har altid kun været på sejlerferier osv. Hvis vi flyttede, forventer jeg faktisk at kunne spare en hel del på mit forbrug og måske få mig en have – og så kan jeg forbruge på den i stedet.
Uha – en have kan faktisk osse godt løbe lidt op hvis man blir bidt af det på den småborgerlige, eetårige sommerblomst-agtige måde *suk*
Men bortset fra dét er der faktisk ret så dejligt heroppe i det Nordsjællandske.
Tillykke med dit nye job og her krydses fingre for at få et fund som dig på disse kanter ;o)