Farvel 2007

Ja, faarveller, som nogen ville sige på Fyn. Mest omkring Fåborg. Og især når de stiger ud af en bus. For mig har 2007 været et udmærket år. Ikke spektakulært, men ret fint. Jeg er måske krævende, men jeg synes stadig der er plads til forbedringer.

2007 startede med, at vi endelig boede et sted med mere plads. Og som tiden er gået, så er det her Vanløse blevet til mere end blot plads. Det er blevet til hjem, og det er ret perfekt. Lyset i den her lejlighed er simpelthen ubeskriveligt nogen gange. Man kan stå inde i soveværelset og bare blive helt lykkelig af det. Og selv om det har taget lang tid at få det, som vi vil have det, så er alt tæt på nu. Selvfølgelig er det det – fordi vi nu skal til at tænke på at flytte igen om nogle år, fordi vi fylder flere mennesker på m2´erne.

I soveværelset fik jeg den seng jeg ville have – endelig sover vi ordentligt, efter 3 år på 120 cm alt for blød madras. Nu har vi 160, og det betyder at Klara kan komme snigende om natten og indtage smørhullet, uden at nogen føler sig generet af det. Det betyder også, at jeg kan sove uden frygt for stoffers vilde arme. Jeg fik også det skab jeg ville have. Og det betyder at mit tøj nu ikke længere ligger i bunker, flyttekasser, sække eller kælderen. Alt er orden. Og den slags betyder sært meget for ens sjældefred, synes jeg. Man kan ligesom bedre trække vejret i en lejlighed, hvor alle kan være der, og hvor ens ting ikke ligner noget et kæmpe tøj-monster har kastet op ud over hele soveværelset.

haha – kan I huske dengang, jeg vågnede om natten og blev bange, fordi der stod en dværg henne ved min soveværelsesdør og kiggede på mig? Og så var det ikke en dværg, det var bare vasketøjskurven og dens enorme dimensioner!! Det er fortid nu. Jeg elsker den vaskemaskine lige så meget som jeg havde sagt jeg ville. Og alle jer, som troede, det bare var dårlige undskyldninger, I skylder mig én nu – for det passede – jeg ELSKER at hænge vasketøj op udenfor når vejret er til det. Så problemet er det omvendte nu – vi har alt for meget rent tøj, og nogen dage aner jeg ikke, hvor jeg skal gøre af det. Og så er jeg nødt til at lade være med at vaske mere, fordi der ikke er plads til det! Jeg er endda begyndt at overveje at sælge nogle af de fine ting over trendsales, fordi jeg ikke synes jeg får dem brugt nok.

Jeg fik mit skrivebord og mit bogskab ind i soveværelset, og det har gjort at jeg ligesom synes, det er mit værelse nu. Der kan jeg være i fred. I starten af den her graviditet tilbragte jeg flere mdr. derinde. Det er det bedste rum i lejligheden. Nu skal der så indrettes babyhjørne, og det bliver ikke noget problem. Der er plads nok. Jeg tænker, at jeg vil markere det på en eller anden måde. Der skal være et rundt gulvtæppe, og måske nogle sjove wallstickers ved puslebordet. Eller måske skulle man tapesere det lille hjørne med det der firkløver tapet i lilla, fra Holly´s Baby? Det ville matche de nye sengelamper, som vi fik sat op i forgårs. Og så vil jeg gerne have de der blomster wallstickers over vores seng…

Det ville være fint, synes jeg.

Nå, men på en eller anden måde fokuserer mit nytårsindlæg meget på bolig i år, hvad? Kan heller ikke komme bag på mange, at mit hjem betyder meget for mig, jeg er trods alt sådan en der elsker at være hjemme. Og vi fik også nyt køkken! SÅ fint er det blevet, og vi er ikke færdige endnu. I skrivende stund står ham den anden nede i garagen og maler et klapbord der skal op på et lille stykke væg. Så Klara kan spise morgenmad i køkkenet, mens han smører madpakker. Og han maler hylder. Pæne, gamle hylder, som min far på mystisk vis gravede frem af sine gemmer, her i julen. Den mand gemmer alt!! Han minder mig om en eller anden… hmmm? Nå, men det er fine svungne træhylder, den ene med knager under. De bliver hvide, som væggene og skabene. Og så maler vi de gamle fliser over køkkenbordet med noget flisemaling i guld. Bliver også meget fint, det ved jeg. Så mangler vi bare at finde de rigtige lamper, i stedet for alle de tilfældige der står der ude nu.

Desværre betyder alle de forbedringer, at min utilfredshed med stuen er voksende. Den er pludselig helt utroligt stilforvirret i sammenligning med de andre rum. Er stadig glad for børge mogensen skabene og for sofaen. Og for ph lampen. Men er utilfreds med to hvide ikea bogreoler, alle de andre lamper og det lille bord som tv´et står på. Det skal der gøres noget ved i 2008.

Hvis der bliver tid, for det der baby-noget. Er meget spændt på den del af det nye år. Hvem ER det her menneske, som har lavet et blåt mærke på indersiden af min hud, i venstre side af maven, ved at sparke samme sted alt for meget? Hvorfor tror jeg, at h*n er mere mørkhåret end Klara? Og hvorfor har jeg så svært ved at tro på den scanning, som sagde det er en pige? Jeg kan ikke kalde den hun. Jeg tror, det er en dreng. Det giver ingen mening. Vil den minde om Klara? Hvem vil den ligne? Vil den også holde mig vågen i et år? Vil den også skrige, have ondt i maven og i ørerne og være sådan lidt high need agtig? Vil den elske mig lige så ubetinget, som hun gør? Vil hun elske den? Vil den blive lige så fantastisk og pragtfuld, som hun er?

2007 var også året, hvor min mormoster døde. Min mormors søster, der var barnløs og derfor min ekstra mormor. Jeg har tidligere mistet en farfar, en farmor og en morfar, men da var jeg yngre og jeg var ikke så involveret i hele processen. Og de var syge længe og man var forberedt. Og måske var jeg heller ikke så tæt på dem, som jeg var på mormoster, som virkelig var en enormt stor del af mit liv. Vi savner hende stadig, og tænker meget på hende. Selv Klara nævner hende, og bliver ind i mellem ked af det, fordi hun savner hende. Jeg tænker på hende, hver morgen når jeg tager hendes hjemmestrikkede uldsokker på. Når jeg kigger på bogskabet, som jeg arvede. Når jeg bruger de glas jeg fik. Vi har ikke som sådan billeder hængende, men det er jo heller ikke nødvendigt, for at huske folk man virkelig elskede. Dem har man inde på nethinden, man har dem på en måde i hver en fiber af sin krop, fordi de var en del af en. Man har dem i hjertet.

Nå.

Men der var ingen som friede i 2007. Øv. Plejer ellers at få et par frierier om året, men det var nok fordi vi boede på amager, og der var mange flere af de der typer, som er vilde med mig. Fulde grønlændere og narkomaner. De frier fandme altid til mig. Og så ham den fulde, pensionerede journalist i metroen, engang. Han friede også. Håber 2008 opper sig på det punkt.

Andre ting jeg skal blive bedre til i 2008 er; fortsat øve mig i at være ligeglad. Man behøver ikke have en mening om alt, og man behøver ikke tage sig af alles meninger om en selv eller om andre ting. Nogen af dem, ja, men ikke alle. Og så skal jeg minimere indtaget af sodavand og chokoladekage under min barsel. Når man kun har taget 4 kg. på i graviditeten, er der ingen grund til at tage 10 på under barslen. Heller ikke selv om man får ondt af sig selv, fordi det muligvis viser sig at ens unge er den inkarnerede ondskab. Hvis den ikke vil sove om natten, så kan man passende benytte tiden til at tage nogle flere armbøjninger! Og når dens hoved begynder at rotere, så går man bare nogle flere ture med barnevognen!! Man bedøver ikke smerten med chokoladekage! Gør man ej! Har jeg sagt, at jeg er bange? Jeg er faktisk rædselsslagen ved tanken om en gentagelse. Vil aldrig aldrig aldrig så langt ud igen, som Klara bragte mig i efterår
et 2003. HAR testet de grænser og fundet dem, tak. Denne gang jeg har bestilt sådan en der sover igennem og er til at håndtere. Ellers kan man vel sælge den over nettet, til en rig amerikaner? Hopper de ikke på alt med blå øjne og lyst hår?

Nå. Igen.

Nogen vil have æble og banan skåret ud nu. Og en anden en, vil rydde mere op i soveværelset og flytte skrivebordet, så det babyhjørne kan tage form. Og der er jo også noget med en lammekølle og noget dessert til i aften. Vores fest er blevet rask igen. Vi ses i det nye år kammerater! Pas på jer selv. Gå ikke med fremmede, lad være med at få raketter i øjnene eller maven eller kroppen i det hele taget. Hold øje med jeres drinks, se jer for når i krydser vejen og kys dem i elsker. Nårh ja, og rend ikke afsted med tårnhøje blondiner. Så kan det ikke gå helt galt. Godt nytår, skattebasser.