Ferie

Min ferie startede i går med manér. En fuldstændig pragtfuld koncert med den danske duo Murder (med band) i Vanløse Kulturstation lørdag aften. Det er mit totale yndlingsband lige for tiden, og jeg ved dårligt hvordan jeg skal beskrive dem. Forsangeren har en helt unik og fantastisk stemme, og der er en stemning i sangene som jeg kan blive helt væk i.

Og hvis man leder efter andet godt dansk musik, så vil jeg også gerne varmt anbefale The New Spring, som er virkelig dejligt at lytte til.

Og Treefight for Sunlight, som jeg stødte på da de engang varmede op for et eller andet andet band, som jeg hørte i Vega. Jeg kan godt huske hvem, men kan slet ikke skrabe navnet frem fra indersiden af min feriehjerne. De der simon and garfunkel agtige nogen, med fuldskæg og hatte, og det der hit… I hved hvem jeg mener.

Nå. Men jeg holder ikke ferie fra bloggen. Den er ikke mit arbejde, den er mit åndehul og den følger med hvor end jeg går. Vi ses i vandkanten.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 Responses to Ferie

  1. denlangeneger skriver:

    Søde Julie, vil du ikke nok fjerne hak i “show beautiful theme blabla” under iPad i udseende? Jeg hader det! Det tager en mio år at komme ind for at læse din blog 🙂

    Men tak for links. Du kender altid helt fantastisk musik 😀

  2. Frk. Bogorm skriver:

    Hej og tak for ideer til musik, jeg er typen der hænger fast i det jeg plejer at høre, udvidede sidste år med John Mayer, som jeg så har hørt til hudløshed. Og Coldplay. Absolut rart med andre input!
    God ferie!

  3. Et crazy gæt!! The rumour said fire 😉 elsker også Murder 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.