Ferie i sommerhuset

Så er vi draget på ferie, når dette læses.
Ned i farmor og farfars sommerhus ved marielyst, falster. Det er bare et dejligt sted, så hvis bare det ikke regner alle dagene, så skal vi nok få det rart.

Nina og jeg skal mødes torsdag morgen og proviantere. Det er nemmere at handle en masse billigt ind her, af de ting vi ved vi skal have, med to 1-årige i huset. Så kan vi altid supplere i den lille dyre sommerhus købmand.
Jeg tror også jeg vil i matas og købe noget bio strath. Jeg synes jeg hører mange positive erfaringer med det, og jeg vil gerne GØRE et eller andet for Klaras ører. Lægen sagde jo, at der stadig var væske på mellemøret, men at vi måtte se an til 15 mdr's undersøgelsen. Men jeg synes klara er blevet så pyldret, ikke så talende mere, tager sig til ørerne og vælter meget oftere, som om hun ikke kan holde balancen. Så nu vil jeg prøve med det bio-dims og måske noget zoneterapi, når vi kommer hjem. Så gør jeg da noget, mens vi venter…

Nå. Når vi har handlet ind, så pakker vi bilen med al maden og begge familiers bagage, og så kører vi. Men da vores bil jo er så sær, kan der altså ikke være 4 voksne og to børn i den – det kan der vel egentlig i de færeste biler? Så Nina, erik og T tager toget og så henter stoffer dem i Nykøbing, efter vi er ankommet.
Vi tager symaskinerne med og syr en masse i regnvejret, og vi tager settlers, scrabble og TP med og nogen andre spil. Vi tager også badetøj med, for man har jo lov at håbe… og vi tager babypoolen med, så de har lidt at plaske i, i haven. Mon ikke jeg også kan få sneget en enkelt bog eller to i bagagen? Jeg har lige fået to nye fra mine bogklubber – Brick Lane og Et Hus Til Mr. Biswani (ja, jeg er stadig inde i en indisk/asiatisk læsebølge – den startede efter at jeg udlukkende havde læst det såkaldte chick-litt – bridget jones osv – i en lang periode… jeg kan godt lide at læse i temaer :-))

Jeg glæder mig meget til den her ferie. Jeg er næsten ligeglad vejret. Så vidt jeg kan se på www.dmi.dk så bliver der sol en enkelt dag, og så må vi jo tage på stranden dér. Ellers glæder jeg mig bare til at være sammen med Klara og stoffer hele tiden og slappe af og ikke se tv eller være på pc'en 🙂
Det bliver også sjovt at være sammen med vennerne i så lang tid – at se om vi kan holde hinanden ud. Gad vide om de snorker? Så ryger de ud i annekset, gør de 🙂
Vi skrives ved igen på mandag. Og undskyld jeg ikke får kommenteret for tiden – det arbejde tager livet af mig 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.