Nu vi er ved bøger der lugter af hjælp til selvhjælp, så er her en anden bog jeg modtog i foråret. Festskrift for halvgamle krager – vi kan alligevel ikke løbe fra det, af Mette Korsgaard.
Det er en underholdende/skræmmende bog om at være midt i livet. Jeg tænkte, det måske var noget for mig, fordi jeg er i gang med at varme op til en 40 års krise (I know, det er latterligt…) og på visse områder har vanskeligt ved at acceptere, at jeg bliver ældre. Ikke på alle områder. Jeg vil f.eks. hellere blive ældre, end det modsatte.
I Mette Korsgaards bog gennemgår hun de forskellige kragetyper. Aldi-kragen, homøopat-kragen og medie-kragen (der betragter Sundhedsstyrelsens “maks syv genstande om ugen” som et debat oplæg). Hun har talt med forskere og forskellige andre eksperter om, hvorfor kvinder har så svært ved at acceptere at vi bliver ældre.
Det handler om at blive mere tolerant og venlig over for en selv, om at accepetere det vi ikke kan løbe fra, og om at leve med, at børn konstant fortæller dig, hvilke af dine ting de gerne vil arve når du dør. Hvilket mine gør. Og når det kommer til smykker forstår jeg det, men læbepomader??? Der tror (håber) jeg pigerne bliver klogere.
Jeg fyldte 40 år for et par måneder siden – og det var på ingen måde slemt 🙂 Optakten – dvs. fra 37-39 år var langt værre – at lære at leve med den forfaldende krop, tanken om at der ikke kommer flere børn (også selv om jeg måske slet ikke er interesseret i flere børn, ville bare gerne selv kunne vælge og ikke skulle lade alderen diktere det!!), tabte muligheder (bliver jo aldrig popstjerne) osv.
Så da jeg endelig nåede til 40 år, var det helt dejligt 🙂 Så det skal du altså ikke frygte!
40 er ingen alder! Næh, glæd du dig bare til du nærmer dig 50, så kan du sgu snakke krise!! Der er kun 3 år til og så er jeg way past gammel krage – så er jeg bare gammel gammel. Tilføj så lige den “lille” detalje med at jeg ikke kan tabe 10 sølle kilo og få lavet en gastric bypass, så jeg kan tabe mig og få et liv… Mig, krise? Nej da… :-/