Finders Keepers marked i Korsgadehallen

Lørdag fik min søster udgang og efterlod baby hjemme ved dens far. Det gik fint, og solen skinnede og det var helt varmt, derinde på Nørrebro. Og hvor var det lang tid siden, at jeg sådan havde slentret en tur ned ad en travl bygade, med så mange butikker og mennesker. Kom lidt til at savne Amagerbrogade.

Vi gik til Korsgadehallen, hvor der var Finders Keepers marked her d. 6.-7.4. Det er en blanding af luksus genbrugstøj, hipstere og designere der sælger eget kram. Ret lækkert, maaaaange fine ting! Rigtig mange prints og plakater, og jeg kunne have købt masser, men har ikke ledige vægge til det. Jeg købte dog et enkelt print, men jeg var nødt til at låne penge af min søster, for inden da, havde jeg brugt mine penge på to absolut uundværlige dimser.

Den første, var denne her: et iPhone cover i træ. Den er helt vildt blød og let, og passer fint til den hårde teknik, synes jeg. Jeg kan lide ironien i det. Og faktisk gør det telefonen noget nemmere at holde ordentlig fast om.

20130406-234146.jpg

20130406-234158.jpg

Jeg har før haft kig på et lignende cover på etsy, men ikke villet bestille fra USA. Dette er lavet af nogen der hedder TRAE og de er også på markedet søndag.

Den næste absolut uundværlige dims jeg bare måtte have med hjem, er helt unik. Jeg har i hvert fald aldrig set sådan en før. Den udkonkurrerede alle prints af ugler, ræve og bjørne, som der virkelig ellers var mange pæne af.

En lille del af København i en kube. Og man skulle selv samle den sidste del. Se nu her

20130406-235732.jpg

Jeg valgte Rådhuspladsen. Det var virkelig svært at vælge, for Dronning Louises bro og Knippelsbro var også fine. Og der var en haveforening og andre fine små verdener. Det er en lille kube af plexiglas, med en bagvæg af træ, og lidt mønstre indgraveret i glasset. I min er der naturligvis duer, kan I måske se. Og så sætter man selv de små bitte figurer ned i de dertil indrettede huller, og så er man klar. Den er ikke ret stor, måske 5x5x5 cm. Der står en hjemmeside på deres visitkort, men det ser ikke ud som om de har oprettet den endnu. Det må de se at få gjort, for de her skøre små kasser kan sælge! Den skal stå sammen med alle mine andre fine skatte og gøre mig i godt humør hver dag.

Til sidst var der så alligevel et print jeg ikke kunne lade ligge. Det hænger allerede her, på væggen, sammen med alle de andre.

20130407-000654.jpg

Det er det med den enkle, sorte fugl, mellen U2 i Marokko og englen fra Nina Borges. Den er en del af en serie, der hedder Birds by Thea, men Thea har ingen hjemmeside. Hun har en email, du kan få, hvis du er interesseret. Den passer ret godt ind. Jeg var ikke klar over, at jeg har et fugletema kørende, før jeg så det her billede, men det har jeg da.

Der ud over var der bare mange fristende pæne prints og plakater og illustrationer. Her er lige nogle hurtige links til nogle af de mange jeg snuppede et kort med hjem på, og som jeg godt kunne tænke mig en dag.

Livcaroline.com, der havde nogle sjove små serier med folk der kommer galt afsted fordi de er forelskede eller fordi de er kreative. Josephinekyhn.dk, livlige, skøre ting. Ret forskellige egentlig? Camillabendix.tumblr.com, flotte farver, skarpe linier. Meget fristende. Amileinthewoods.dk – også interessant. Jeg kan især godt lide dem med vandfarver. Morten Løfberg – jeg er helt tosset med de der kuglepensbilleder. Den bjørn med piben er pragtfuld. Det er ret sikkert en jeg skal have fat i. Michelle Karlslund – dejlige, glade ting. Jeg elsker farverne og de stille poetiske historier. My Buemann – lidt foruroligende, men godt. Jeg er vild med plakatserien Random people. Sune Jørgensens illustrationer var også meget fristende. Jeg havde købt den med de brune bjørne, hvis jeg havde haft flere kontanter. Smukke ting. Maren Berg havde også adskillige fristende ting. Nogle meget flotte ræve blandt andet. Nanna Asmussen her var jeg også ret vild med. Flotte ræve tegnet med kuglepen. Fuglene med blæk og vandfarve var også rigtig flotte.

Der var mange andre flotte ting, og også ting jeg gerne havde linket til her, men der er godt nok mange af de her kreative mennesker, der enten slet ikke har en hjemmeside, eller også har de en webadresse og de har endda trykt den på deres visitkort, men den virker ikke eller er aldrig blevet oprettet. En skam.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til Finders Keepers marked i Korsgadehallen

Skriv et svar til Nicolas Harrison Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.