Flugtplaner

Der var jo engang, hvor min overbeviste plan B var som følger:

Hæve alle kontanter, skrive et afskedsbrev, tage bussen til Kastrup lufthavn og hoppe på det første fly til Miami, hvor jeg så ville leve af at danse i musikvideoer. Helst Will Smith's.

Så fik jeg jo det der barn, og den flugtplan blev forsøgt ændret til:

Hæve de sidste 100 kr., amme, skrive afskedsbrev, pakke alt babyudstyr, amme, skifte ble, pakke rent tøj ud igen, amme, skifte ble, pakke klapvogn, blive overset af 3 fulde 350s busser, tage første fly til Miami, tabe 20 efterfødselskilo, finde babysitter, finde sted at bo, finde nogen der gider lade mig danse…

Hrmpf. Jeg kan godt selv se, at det løb ligesom er kørt. Der bliver ingen dansende flugt. Den enste dans der ville komme ud af den flugtplan nu er Svanens Død. I 7 akter.

En ny og mere børnevenlig plan B er påkrævet. Og den ligger jo egentlig lige for.

Sælge lejlighed medsamt lorte-toilet, skrabe hele overskudsmillionen sammen og tage den med langt ud på landet, hvor jeg kan få nogen m2 for pengene og evt. noget med egen sø. Eller ned til vandet. Er datter af sømand. Også gerne noget ud til en landevej. Nej, ikke direkte ud til landevejen, for jeg vil ikke have børn, hunde eller katte kørt over. Men noget med en markvej, gerne med en allé af en eller anden slags, med træer der blomstrer om foråret. Så skulle jeg have en lille bod oppe ved landevejen, hvor jeg solgte mine gulerødder og blommer og hindbær og løg og porrer og revl og krat. Og i længden ville det sikkert give lige så mange penge i kassen, som min offentlige lønning?

Jeg skulle have en lille pony til Klara, når hun blev stor nok til selv at muge ud, og jeg skulle have et par hunde. Jeg kunne faktisk godt tænke mig sådan en welsh corgi – de er gode hunde, synes jeg. De virker meget glade uden ligefrem at VÆRE en golden retriever. Vi skulle have høns, hvis det var lovligt endnu, og ænder i en dam. Hvide ænder og de der moskus-nogen som smager så godt. Jeg skulle jo nok også have nogen katte, men faktisk måtte det godt være nogen som var mest udenfor. Er liiiiidt træt at indekatte pt. Vi kunne også have kaniner! De er søde og de smager rigtig godt. Hjemme havde vi engang angora kaniner, som vi så klippede ulden af og kartede og spandt den, og strikkede de lækreste 80'er trøjer med brede skuldre og fimrehår…

Jeg skulle have den største køkkenhave. Større end Søren Ryges, den amatørnisse. Jeg skulle simpelthen have alt i min køkkenhave. Alt. Nævn en grøntsag eller en urt eller en bærart og så var den der. Totalt selvforsynende. Tutti Dinamarca kan rende mig! Blommer, æbler, pærer, moreller, kirsebær – alle mulige frugttræer rundt omkring. Og i mit store fine hus, var der selvfølgelig fuld kælder, som var god og tør og kølig visse steder, så man kunne opbevare sine kartofler og sine knoldselleri osv så længe som muligt.

Jeg ville være helt ligesom min morfra, bare uden køer for jeg gider ikke stå tidligt op, og uden grise, for jeg gider ikke stinke. Og uden duer, fordi de er ulækre og der er ikke nok kød på dem. Min mormor og morfar boede på sådan en rigtig gammeldags bondegård. Langt ude på den tunge sydfynske muld. Nogen gange synes jeg, at det er helt underligt at det ikke er længere tid siden tingene var sådan, for deres livsform virker totalt antikveret i dag. Min mor kan f.eks. huske sin 50'er barndom (selvfølgelig kan hun det) og hvordan de sov på madrasser med halm i og kunne ligge og høre musene pusle rundt nede i madrassen. Hun kan huske dasset ude bagved og hvor koldt det var at løbe derud om vinteren. Nogen af min mormor og morfars naboer havde ikke engang fået indlagt toilet der i starten af 80'erne. Jeg er i tvivl om jeg husker rigtig, men det forekommer mig at jeg engang besøgte en gammel enkemand sammen med min morfar, og han boede på en gård, hvor der ikke engang var strøm lagt ind?? Det kan jo næsten ikke passe, men jeg synes bare, der var noget om det…

Jeg kan så huske en masse lyse sommeraftener, hvor mine fætre og min søster og jeg, fik lov til at sove oppe på høloftet. I soveposer og med lommelygter og hemmelige huler rundt omkring med bitte små killinger i, som var stort set vilde og havde meget skarpe kløer.

Og jeg kan huske slagtetiden. Slagteren der kom i sin mærkelige bil. Grisene der skreg og hvinede. Og bryggerset, der var fuld af damp fra de kogende gruekedler, som vi dyppede ænder og gæs i, så fjerene løsnede sig og vi kunne plukke dem. Og når min mormor åbnede en høne, og den var fuld af små runde gule kugler i forskellige størrelser, som ville være blevet til æggeblommer en dag. Jeg kan huske at kravle op på en vakkelvorn stige, mens morfar støttede den, og få lov til at kigge ind i duernes rugekasser og se de små tudegrimme og nøgne dueunger ligge dér. Jeg kan huske min mormors hjemmelavede form for slik – stegte flæsketern. Salte og fede og helt helt forbudte i dag. Jeg kan huske min mormor, når hun bryggede sin hjemmebryggede øl. Og hendes 5 svigersønner, som hårdnakket påstod at de 5 døtre kun blev taget pga den øl.

Jeg kan huske når jægerne kom hjem fra jagten, og jeg synes de var lidt onde når de havde skudt en bambi, men alligevel stod man fascineret og så på alt vildtet når det blev lagt frem i en række på gårdspladsen, og de stillede sig op bag ved og vi tog et billede af dem. Jeg kan huske de kæmpe store varme køer i stalden, som var rare at klappe, og jeg kan huske de hvæsende sure gæs i flok, som jeg var rædselsslagen for. Og som jeg hadede når de indtog græsset under kirsebærtræerne…

Og jeg kan huske, at køre i min morfars traktor sammen med ham. Jeg kan huske hvordan den lugtede. Ham – der lugtede af sved og gammel mand og tobak, og tæppet bag ved hans sæde, som lugtede af våd hund, hvor jeg kunne ligge og se op på himlen eller ned i den sorte muld som han pløjede op. Og alle mågerne der skrigende fløj bagved os, på jagt efter et godt måltid regnorm. Jeg kan huske at falde i søvn dér og være absolut tryg.

Så det må da være min nye flugtplan – tilbage til barndommen!