Forældremøde for første gang

Og det var faktisk en god oplevelse, selv om det stjal hele min torsdag aften.
Alle de ansatte i vuggestuen er helt lige så søde, som jeg har opfattet dem indtil nu og de er meget engagerede og dygtige og venlige.
De andre forældre virkede også søde – der var ikke nogen af de der typer, hvor man sidder og tænker "hooold nu kæææft" så man kan komme videre med aftenens program. Alle var saglige og fornuftige at høre på.
Vi hørte om flytteplanerne. Her midt i nov. skal inst. flytte til helt nye bygninger, med ny legeplads osv. Det hele bliver så flot, så flot! Det ligger nede ved stranden, så det er også godt, og det er lige så tæt på os, som det gamle sted.
Og så er det ellers på tide, de flytter synes jeg. Der hvor de bor nu, er nogen lokaler i det gamle nedlagte sundby hospital, på sundholmsvej (hvis man bor på amager, så er det der, hvor man går til jdm kontrol) Nå, men der ligger også husvilde boliger og nødboliger og alt muligt andet godt, så på vej til vugger hver morgen, møder vi alkoholikere og narkomaner og andet godt. Det sker tit at man passerer en sprøjte på vejen og hver gang ungerne skal ud på legepladsen, så går pæd. først og gennemsøger hele området for "dårlige" ting…
Jeg er ikke utryg ved de der subsistensløse, – de virker aldrig truende, står bare i en stor flok med deres morgenøl og hunde. Men alligevel… den anden dag holdt der en mand og sov i sin kørestol midt på vejen og længere nede holdt en politibil og nogen betjente var ved at lægge låg på en meget ophidset forsamling. Og en rigtig gammel sut kom hen og spurgte om jeg havde 2 kr til en morgenbajer. Jeg havde desværre ingen kontanter og brugte lidt tid på at rode alle lommer igennem – uden held – og han sagde tørt "ja, det skal jo helst være i dag, ikke…. " og så – henvendt til klara, mens han nussede hende på kinden (adddddd) "for du kan tro jeg kan drikke mange bajere lille ven" og så smilede han til hende og gik videre, mens jeg sagde, "ja, det tror vi på… held og lykke med det!"… og så kom en fuld grønlænderdame og spurgte om jeg ville følges med hende over vejen – eller – hun råbte "schkalll vi følgesch over vejen DAME?" mens hun ellers fortalte mig, hvor sure alle folk var nu til dags…

Så, ja – det bliver dejligt med helt ny og moderne inst i lidt mere fredelige omgivelser nede ved stranden. Men det er jo stadig amager, så helt fredeligt bliver det heldigvis aldrig 🙂

PÅ vej hjem lykkedes det mig så at fejle katastrofalt i en uvending og VÆLTE på min cykel. Selv mens den faldt, tænkte jeg, at så galt gik det nok ikke, og at jeg ville nå at tage fra med mit ben… men det kunne jeg ikke, så i stedet fløj jeg hen ad gaden, mens jeg tænkte, at så slemt var det nok ikke, og at jeg nok kunne stoppe op nu. men det kunne jeg så ikke – før jeg lå med næsen i brostenene og hudafskrabninger på begge knæ og håndflader og en ret øm nakke, som jeg kastede bagud. Nina, som jeg fulgtes med, blev helt nervøs, men det gjorde faktisk også ret ondt. Og gør det stadig i det ene knæ. Og en mand så det (desværre) fra altanen og råbte "er du okay? er du okay? klarer du den? vil du have noget vand??" – …noget vand?? hvad skulle jeg med det? 🙂 men ellers tak.
Og så humpede jeg op til 4. sal, hvor klara sover sødt og stoffer ser dvd og nu går jeg i seng og skal på arbejde i morgen. Men kun i 4 timer, for sådan er mit liv…