Forårs-kåd

Ja, MON ikke der er gået vejr i den? Alle taler om det, og i går var det 17 grader varmt, da jeg jeg tog toget hjem.

Årstiden de fleste påstår at elske, men jeg erkender det – jeg elsker at hade den. Forår. Hvor prætentiøst!

Det eneste foråret gør for mig, er at minde mig om, hvordan timerne for hvor godt jeg egentlig vil se ud i en hvid kjole tikker formålsløst forbi mig, hurtigere end man kan registrere dem. Hvad venter verdens mænd på, tænker jeg? FRI dog – jeg bliver ikke bedre end det her! Et nyt forår, og nye højder af fedme og bitterhed nåes! Der er en sidste holdbarheds dato på det meste, venner!

Forår. Og det eneste jeg tænker på, er hvor lidt hus jeg har. Hvor lidt have, hvor lidt plads, hvor lidt frihed. Hvisk mig ord som "vaskesøjle", "fuld kælder" eller "drivhus" i ørerne, og jeg bliver godt gammeldags erotisk opstemt. Og hvert eneste år, overvejer jeg mulighederne for gennem prostitution at erhverve mig en kollonihave.

Heldigvis er det kun om foråret. En slags 2-3 mdr's periode af konstant fast-ejendoms-pms. Lige så snart sommeren kommer har jeg slet ikke kræfter til hverken at ønske eller brokke, for så ligger jeg og sveder tran i min dårligt isolerede lejlighed på 4. sal, med fladt tag. Grrrr.