Fredag

Nå men jeg glemte at skrive, at du kan vinde et eksemplar af den uhyggeligt gode franske krimi Alex. Skriv en kommentar, hvis du er interesseret i det. Jeg kunne rigtig godt lide den, og jeg har ellers haft nok af krimier i nogen tid. Men den her er spændende uden at pensle alt blod ud i detaljer. Og jeg kunne lide tvistet omkring hvem er egentlig offeret og hvem er forbryderen?

Hvis du mangler mere fredagsbog vil jeg anbefale dig den nye med Kate Atkinson, Liv efter liv. F A N T A S T I S K bog! Originalt plot, afsindig velskrevet, spændende, rørende og tankevækkende. Udkom her d. 22.5.
Den handler om en pige der bliver født og så dør hun. Og så bliver hun født igen, og dør. Født, dør. Hun lever det samme liv igen og igen, træffer andre valg, går andre veje, oplever andre ting. Men lever i bund og grund sit samme liv. Den starter i 1910 og går hen på den anden side af 2. verdenskrig. Jeg elsker den! Og tanken om, hvad nu hvis… Hvis jeg åbner den dør? Går den vej? Er det så bare en omvej og jeg ender samme sted? Eller ender jeg i et helt andet markant anderledes spor?
Det er slet ikke så forvirrende som det måske lyder. Det er godt!! Læs den!

20140524-203615-74175714.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

23 Responses to Fredag

  1. Konen skriver:

    Uuuuuh elsker krimi. Vil rigtig gerne vinde 🙂

  2. trine229 skriver:

    Nøj – det ville da være lækkert!

  3. KStender skriver:

    Life after life – læst læst læst for et godt stykke tid siden. Page turner af rang. Anbefalingen sekunderes herfra med applaus. P.S. udenfor konkurrence. Har meget lav tålmodighedstærskel for de fleste krimier.

  4. Emilia Kollemorten skriver:

    Tak for anbefaling, lyder lige som en bog for mig

  5. Helle Dannemand skriver:

    Jeg har hørt gode ting om den her bog, så den ville jeg da gerne have fingrene i

  6. Shm skriver:

    Dør hun med det samme? Eller hvor længe lever hun? Den må jeg skrive mig op til på biblioteket! Den lyder god – og jeg ved vi har nogenlunde samme smag i bøger;)

    • thejulesrules skriver:

      Første gang dør hun med det samme. Men så bliver hun født igen. Det er svært at beskrive, men det giver totalt mening i bogen.

  7. Annie skriver:

    Jeg vil gerne have et lod med i puljen, men vigtigst af alt, vil jeg gerne sige tak for anbefalingerne af nogen af de bedste bøger jeg har læst og som jeg næppe ville have opdaget, hvis ikke jeg havde hørt om dem på den blog.
    Og da jeg så forleden faldt over bogen “Stallo” af Stefan Spjut og slugte den i løbet af halvandet hårrejsende døgn, hvor mørke vinduer og min egen søde søn kunne skræmme livet halvt af mig, vidste jeg bare at dén måtte jeg huske at fortælle dig om. Begriber faktisk ikke at jeg ikke har læst om den her hos dig.
    Den er fyldt af mystik og snigende uhygge og fortalt på den finurlige måde som jeg kender og elsker fra dine anbefalinger. Læs den, læs den.

    • thejulesrules skriver:

      Jeg har aldrig hørt om den Annie! Lyder fedt!! Tusind tak for de søde ord og for bogtip den anden vej!!! Meget sødt af dig 🙂

  8. Helene skriver:

    Je suis très interèssée 🙂 Franske krimier er nemlig rigtig gode. Sådan én kunne jeg godt bruge til lidt hyggelæsning ved siden af specialet

  9. Lisbeth Maja Sørensen skriver:

    Jeg vil meget gerne vinde bogen “Alex”.

  10. Louise FB skriver:

    Er vanvittig dårlig til at læse krimier pga. de meget bestialske udpenslinger af blodige voldshandlinger, men vil rigtig gerne prøve kræfter med Alex…

  11. Trine skriver:

    Jeg elsker krimier, så jeg krydser fingre 🙂

  12. Johanne skriver:

    Vil være skøn at have med i sommerferiekufferten

  13. Rikke skriver:

    Uhhh vil gerne vinde trænger til nyt læsestof. Tak for en masse gode anmeldelser og inspiration

  14. Liza skriver:

    Åh, den lyder spændende! Jeg vil mægtig gerne vinde!

  15. Dorteskov skriver:

    Den lyder god 🙂

  16. Cecilie skriver:

    Tror jeg har amme-hjerne. Kan i hvert fald ikke rigtig huske, om jeg fik kommenteret. Ville i hvert fald gerne, men blev muligvis forstyrret af skrigende baby midt i det hele

  17. Berit Jensen skriver:

    Jeg vil meget gerne deltage 🙂

  18. Damen skriver:

    Jeg elsker krimier helt vildt. Ville elske at vinde en af slagsen.

  19. Katrine K skriver:

    Jeg krydser fingre – det ville være godt med en ny bog 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.