Fremme i skoene i børnehaven

Man ved man er for træt, når man læser et notat på en opslagstavle i sin datters børnehave, som at i dag til rytmik har børnene lært at danse stripdans… og man først 3 sekunder efter indser, at der naturligvis ikke står stripdans, men stopdans. Hvilket er meget mere i orden.

Er nok lidt tidligt ude, men jeg tænker meget over det med at Klara skal i skole om 3 års tid, og hvilken skole skal det nu være osv. 
Problemet er, at vi bor i storkøbenhavn, og så går det ikke at jeg sammenligner alle skoler jeg ser, med den jeg selv gik i. Som var en landsby friskole med 80 elever og egen æbleplantage. 
Problemet er også, at alle jeg kender i Vanløse selv er tilflyttere, så vi kender ikke noget til skolerne. Jeg aner ikke om den ene eller den anden har et bedre ry end andre, og hvem har størst held med antimobbe politik og er der nogen som har en sund madordning og hvor synger de morgensang? Bruger man overhovedet det udenfor det grundvig-koldske friskolesystem som vi har så meget af på fyn? Og bor vi her om 3 år? Og hvor skal hendes venner gå?
Nå. Men jeg har fridag, og jeg skal mødes med rytmikfraktionen og idag er det uden 3 årige, kun med babyer. Som der er to af. Og så den kendte og elskede rytmikfraktionschokoladekage by maya.
Og fordi jeg virkelig er ruineret, har jeg besluttet at undlade at tage til det lagersalg hos Rützou i eftermiddag. Det går simpelthen ikke, for jeg ville blive fristet over evne og så hellere holde sig væk. Men når jeg nu ikke selv når ind og gå amok, så vil jeg dele ud af fornøjelsen – derfor kommer her tidspunkt og sted for rützou lagersalg i dag! Tadaaaaa! Tænk på mig, når I vælter jer i silke og flotte prints og lækkert snit. Buhuu!
Onsdag d. 10. januar fra kl. 16-19 holder Rützou lagersalg. 
Der vil være varer fra sidste sæson og denne sæson.
Adressen er:
Rützou
Ravnsborg Tværgade 5C, 2nd floor
2200 Copenhagen N
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Responses to Fremme i skoene i børnehaven

  1. Lone skriver:

    Min top-prioritet mht skole er en god sikker skolevej, og om der er en god stemning når jeg kommer på besøg.
    Bortset fra det, er det så ikke tæt på at være 11. time at få hende meldt ind i en privatskole, hvis man forkaster folkeren?
    Vil ikke lægge skjul på, at jeg foretrækker den nærtliggende folkeskole, for privatskolen der ligger 4 km væk – intet tyder på at de er bedre.

  2. Moster Tulle skriver:

    Morgensang er der også på vores skønne skole, men der er jo lidt langt fra Vanløse til Nordsjælland. I øvrigt en privatskole, måske derfor morgensang (også) er højt prioriteret….

  3. Pia skriver:

    Privaskolen på Linde Alle har jeg også kun hørt som rigtig god, og så er der jo også Freinetskolerne i Valby, men som ligger rigtig tæt på Vanløse, de er ihvertfald gode:)
    God ide at tænke over det nu, for på mange privatskoler skal du være meget tidligt ude. Held og lykke med det:)

  4. Julie skriver:

    Tak, det var fandme også på tide! Var næsten begyndt at føle mig udenfor det gode selskab!

  5. Julie skriver:

    Mht privatskoler så har jeg undersøgt hvad der er i området, og den på Linde Alle er fuldt optaget til år 2012, så det løb er ligesom kørt. Og jeg synes alligevel ikke de virkede så meget anderledes end folkeskolerne i området. Det skulle kun være en privat, hvis jeg kunne finde sådan en rigtig grundtvig koldsk friskole, med masser af læring via leg og kreativitet osv, og de er ikke her i nærheden. Og jeg går nemlig også op i, at det skal være lokalt. Hun skal kunne cykle og lege med sine venner efter skole osv. Så det bliver nok Hyltebjerg, Vanløse eller Kirkebjerg (som faktisk også har morgensang)

  6. Carina skriver:

    Der findes jo også privatskoler i det københavnske, også nogle kristne hvis det er en parameter.
    Jeg kan ikke komme til det lagersalg heller, mellemste skal til dans så jeg er long gone på det tidspunkt -desværre

  7. Mille skriver:

    Skolen på Katrinedals vej er nok en af de bedre skoler i Vanløse. Rødkilde havde et skidt ry, da jeg gik der og da min yngste skulle starte, ved ikke om den stadig er sådan.
    Der ligger en friskole/ privatskole på Linde Alle, den skulle være ok.
    Udsalg, jo tak, bare man havde penge til det!

  8. Maria skriver:

    Måske skulle du alligevel foreslå det dér stripdans…i Norge har de altså lige besluttet, at det er kunst !!!
    Så faktisk holder de poderne ret meget nede på det jævne, ved blot at spise dem af med stopdans…
    Stop det dog ! 🙂

  9. Malene (stribe) skriver:

    Morgensang det har man stadigvæk på nogle skoler, men den min søn går på ligger i Tarm i Vestjylland, og det er bare en almindelig folkeskole. Jeg synes det er hyggeligt med sådan en start på morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.